Er du skarp til SARA? Immigrantmuseet søger registreringsmedarbejder.
Vi leder efter dig, der har lyst til at hjælpe os med at (om)registrere Immigrantmuseets samling sammen med museets team.
Arbejdsopgaverne inkluderer bl.a. samlingsgennemgang, registrering af genstande fra museets store indsamlingsprojekter og omregistrering af eksisterende museumsgenstande i SARA samt andet forefaldende museumsarbejde.
Stillingen er fuld tid og tidsbegrænset i 6 måneder. Løn efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat 1. oktober eller hurtigst muligt derefter.
Kvalifikationer
- Du er helt hjemmevant i SARA – gerne med både kursus og erfaring andetsteds fra
- Du arbejder systematisk, selvstændigt og med stort overblik
- Du kan lide, at arbejdet på et museumsmagasin også indebærer opgaver af praktisk karakter
- Har kørekort (B) og er tryg ved at køre bil
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes til ebj1@furesoe.dk. Ansøgningsfrist: 1. september kl. 12.00.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til museumsinspektør Emma Barnhøj på ebj1@furesoe.dk (uge 27-31) og til museumschef Cathrine Kyø Hermansen på ckh@furesoe.dk (uge 32-35).