Sekretær og frivilligkoordinator til Museum Amager

Museum Amager søger en erfaren og struktureret sekretær til en nyoprettet stilling i museumsadministrationen på 30 timer ugentligt. Stillingen omfatter også ansvar for at styrke samarbejdet med museets frivillige foreninger og laug.

Som sekretær og frivilligkoordinator får du ansvar for kalenderstyring, booking af arrangementer, besvarelse af telefoniske henvendelser og infomails, journalisering, indberetning af ferie- og sygedage samt assistance til bogholderiet med rutineopgaver. Du vil især have opgaver inden for personaleområdet. Sammen med museumslederen og bogholderen bliver du en central del af museets administration, hvilket giver det øvrige personale mulighed for at fokusere på andre aspekter af museumsdriften.

Som frivilligkoordinator fungerer du som det administrative bindeled mellem de frivillige og de ansatte. Derfor er det vigtigt, at du har gode organisatoriske evner og kan samarbejde bredt. Vi søger en person, der er moden, fleksibel, selvstændig og handlingsorienteret, som er vant til at tage ansvar og kan samarbejde med både frivillige og faguddannet personale.

Den rette kandidat har følgende kvalifikationer:

  • Digitale kompetencer: Du skal være kompetent og tryg ved at arbejde på digitale platforme, fra standard Windows Office til administrering af eksempelvis bookinger.
  • Analytiske kompetencer: Du kender dine frivillige, undersøger løbende potentialer for vækst i antallet af frivillige og formår at arbejde under de forhold, der eksisterer i din organisation og omverdenen.
  • Relationelle kompetencer: Museum Amager er en lille arbejdsplads med relativt få ansatte, hvor nære kollegiale relationer er vigtige.
  • Strategiske kompetencer: Du forstår organisationens retning, ser frivilligheden som et virkemiddel til at nå målene og forholder dig til verden omkring organisationen.
  • Sproglige kompetencer: Du skal være flydende i både skrift og tale på dansk og engelsk.

Løn: HK-lønninger

Om virksomheden:

Museum Amager er et statsanerkendt museum i Dragør Kommune. Vi er en selvejende institution, som driver Amagermuseet i Store Magleby, Dragør Museum og Danmarks Lodsmuseum i Dragør. Til hvert sted er tilknyttet en støtteforening. Museet omfatter også Mølsteds Atelier og kutteren Elisabeth K 571. Desuden driver Museum Amager Dragør Turistkontor og Historisk Arkiv Dragør i samarbejde med kommunen.

Ansøgningsfrist: 31. december 2024.

Samtaler: 21. – 22. januar 2025

Svar: 24. januar 2025

Start: 1. marts 2025

Ved spørgsmål kontakt museumsleder Søren Mentz på 30 10 88 68. Ansøgninger sendes til ca@museumamager.dk

Publiceret:
26/11/2024