Ansøgningsfrist: 19-04-2021

Nationalmuseet søger en sikringstekniker til den daglige drift af museets sikrings- og overvågningssystemer samt elektroniske og mekaniske låsesystemer. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Dine arbejdsopgaver vil være drift og vedligehold af indbrudsalarmanlæg, automatiske brandalarmeringsanlæg, TV- overvågningsanlæg, adgangskontrolanlæg og øvrige sikrings- og overvågningssystemer, i museets bygninger i København, Brede, Mølleåområdet, samt på værksteder og magasiner på Sjælland. Du skal endvidere stå for drift og vedligehold af museets elektroniske låsesystemer.

Du bliver en del af enheden Sikring. Vores overordnede funktion er sikring af museets genstande og bygninger. Vi har daglig kontakt med museets mange forskellige medarbejdere samt gæster, leverandører og håndværkere, og derfor er service, overblik og god situationsfornemmelse vigtige egenskaber hos alle vores medarbejdere.

I Sikring vil du blive kollega med vagtbetjente, sikringsteknikere og ledelse, som alle passionerede, passer godt på vores fælles kulturarv.

Arbejdsområde
De primære arbejdsopgaver er:

  • Daglig drift og vedligeholdelse af museets sikrings- og overvågningssystemer
  • Reparationer, mindre ny-installationer og anlægsændringer
  • Håndtering af fejlrapporter
  • Anlægsafprøvninger og -eftersyn
  • Administration af adgange, koder m.v.
  • Drift og vedligeholdelse af elektroniske låsesystemer
  • Tilsyn med de eksterne entreprenørers arbejde med kontrol og vedligeholdelse af de tekniske installationer
  • Tilkaldelse af eksterne samarbejdspartnere til arbejde vi ikke selv kan udføre, sørge for adgangstilladelser og koordinere deres arbejde på museet

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • Uddannelse som elektriker eller elektroniktekniker
  • Flere års erfaring som alarmtekniker
  • Erfaring med TV-overvågningssystemer
  • Erfaring med netværksbaserede sikrings- og overvågningssystemer
  • Gennemført kurserne:
        - AIA- sikringsanlæg 1+2
        - ADK- installation af BUS og IP baserede anlæg

Herudover vil det være en fordel, hvis du har gennemført kurserne:
              - AIA- adresserbare AIA anlæg
              - AIA- objekt og perimetersikring

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med Salto adgangskontrolanlæg
  • Erfaring med montage, idriftsættelse og drift af mekaniske og elektromekaniske låseenheder
  • Kendskab til netværks set-up (Enterprise)
  • Flair for IT
  • Gode dansk- og engelskkundskaber

Vi vil endvidere lægge vægt på, at du:

  • Er serviceminded
  • Har et åbent og venligt sind og er god til at samarbejde med dine kollegaer enheden samt på tværs af museets forskellige enheder
  • Er god til at kommunikere med vore ”kunder” (museets gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere)
  • Er faglig nysgerrig
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og Organisationsaftale for håndværkere i staten.

Du får fast base i Prinsens Palais i København, men du skal også jævnligt arbejde i Brede og Mølleåområdet, samt på museets øvrige lokationer på Sjælland, hvorfor du til stadighed skal være i besiddelse af kørekort til kategori B.

Ansættelsen er endvidere betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til FORTROLIGT og til stadighed kan oppebære denne godkendelse.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job. Den skal være museet i hænde senest mandag den 19. april 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sikringschef Rune Hernø på tlf. nr. 4120 6710.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk.

Søg stillingen her.

Publiceret:
22/03/2021