Ansøgningsfrist: 10-05-2021

Til sommer inviterer Nationalmuseet gæster til bil-eventet Danskernes biler i Brede, der er en rejse gennem danskernes bilhistorie fra 1945-2020.

Kunne du tænke dig at arbejde i fantastiske og naturskønne omgivelser samtidigt med, at du er med til at understøtte rejsen gennem danskernes bilhistorie gennem de sidste 75 år? Nationalmuseet søger ca. 15 medarbejdere til at stå for billettering, butikssalg, instruktion af og information til vores gæster.

Arbejdsopgaver
De primære arbejdsopgaver er:

  • Servicering, vejledning og information til alle vores besøgende
  • Billet- og varesalg
  • Sikre at foyer og butik fremstår præsentable
  • Guide gæster rundt på området og yde service til alle vores gæster

Kvalifikationer
Der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Har erfaring med og glad for at yde kundeservice
  • Taler og forstår dansk samt behersker engelsk på brugerniveau
  • Har erfaring med brug af kasseterminaler
  • Er fleksibel og meget serviceminded
  • Kan bevare ro og overblik på dage med mange besøgende
  • Trives med at være et ansigt udadtil
  • Er indstillet på, at arbejdet hovedsagelig foregår gående og stående
  • Har et kendskab til og interesse for biler og deres historie vil være en fordel, men ikke et krav

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker at ansætte ca. 15 medarbejdere med gennemsnitligt 15 eller 20 timer pr. uge, med mulighed for flere timer i spidsbelastninger (typisk weekender).

Arbejdstiden kan være placeret på alle ugens dage (i tidsrummet kl. 9.30 - 18.30) og man kan forvente at have fri hver anden weekend. Arbejdet foregår både udendørs og indendørs.

Stillingerne er tidsbegrænsede til perioden fra den 23. juni til den 5. september 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverens-komst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Send os en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest mandag den 10. maj 2021.

Ansættelsesprocessen forventes at foregå i uge 21 og med forbehold for corona-restriktioner at bestå dels af en audition og dels individuelle interview. Det betyder, at et antal kvalificerede ansøgere vil blive indkaldt til en orientering om eventet og arbejdet og derefter i grupper skal løse 1-2 opgaver. Seancen afsluttes med et kort individuelt interview.

Yderligere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til butiksansvarlig Vicki Schmidt på telefon 41 20 67 63 eller mail: vicki.cecilie.schmidt@natmus.dk

Oplysninger om Brede Værk og Nationalmuseet findes på www.nationalmuseet.dk

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk.

Søg stillingen her.

Publiceret:
21/04/2021