Tegnestuechef til Museum Vest

Ansøgningsfrist: 25-10-2024

Vil du være med til at bygge Danmarks museum for havet? Og give Museum Vests gæster helt fantastiske oplevelser i fremtiden?

Museum Vest søger dygtig arkitekt/udstillingsdesigner med skarpt overblik, gode grafiske kompetencer og brændende interesse for at skabe løsninger af høj kvalitet.

Museum Vest er en ny museumsorganisation, der favner de kultur- og naturhistoriske museer i Esbjerg Kommune. Vi brænder for at skabe gode publikumsoplevelser med udgangspunkt i de mange spændende historier, som vi finder frem til gennem vores arbejde med Danmarkshistorien, og vi ønsker at bidrage til at skabe et bredere, sjovere og mere nuanceret billede af vores fælles fortid.

På denne baggrund søger vi en dygtig arkitekt/udstillingsdesigner eller lignende, som kan og vil stå i spidsen for vores udstillings- og byggeprojekter i de kommende år i tæt samarbejde med gode kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere.

Vigtigst i de kommende år vil være funktionen som tovholder for vores transformation af Fiskeri- og Søfartsmuseet til Danmarks museum for havet samt fornyelse af udstillingsindhold på Museet Ribes Vikinger i Ribe.

Vi søger en ny kollega, der passer til følgende:

  • Du er uddannet arkitekt, designer eller lignende med solid erfaring, gerne fra museums- eller attraktionsbranchen
  • Du har erfaring med udstillingsdesign og koordinering, gerne i større skala og i samarbejde med et bredt udvalg af eksterne aktører
  • Du har god forståelse for at navigere i komplekse og langvarige projekter med mange forskellige stakeholders og interessenter
  • Du er en god kollega, der kan lide at samarbejde med mange forskellige slags mennesker, og du har respekt og forståelse for, at et moderne museum består af mange forskellige fagligheder
  • Du har god æstetisk fornemmelse og meget stærke grafiske evner og trives hjemmevant i design-programmer som SketchUp, Adobe-pakken og AutoCad
  • Du er idé-rig, ambitiøs og god til at finde kreative løsninger, også på dagligdagens lavpraktiske udfordringer

Vi tilbyder:

  • En spændende og ambitiøs arbejdsplads i rivende udvikling med god mulighed for at præge eget stillingsindhold
  • Muligheden for at være med til at realisere et af de største museumsbyggerier i Danmark
  • Højt til loftet, fleksibilitet og gode kolleger, der brænder for, hvad de laver
  • En meget varieret dagligdag med projekter, der involverer hele organisationen og er i berøring med mange forskellige interne og eksterne fagmiljøer

Praktisk info:

Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt.  Løn efter aftale og kvalifikationer.

Tegnestuechefen indgår i Museum Vests fagchefgruppe og refererer til museets direktør.

Arbejdspladsen vil primært være på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg med lejlighedsvist arbejde i vores administration på Tangevej i Ribe.

Vi søger en kollega, der er indstillet på i vidt omfang at være fysisk til stede på arbejdspladsen, og det vil derfor være en fordel, at du er bosiddende i vores nærområde eller er indstillet på at flytte hertil. 

Ansøgningsfrist er d. 25. oktober og samtaler vil blive afholdt d. 4. november. Der vil blive indhentet referencer efter aftale. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til museumsdirektør Merete Jankowski på mail: mj@fimus.dk

Museum Vest er den statsanerkendte museumsorganisation for kultur- og naturhistorie i Esbjerg Kommune, og vi driver en række af museumsattraktioner med vores gæster i centrum. Hver år besøger får vi besøg af mere end 250.000 gæster fra ind- og udland – og det vil vi gerne gøre fremragende og endnu bedre end i dag. Vi er ca. 100 ansatte og har ni besøgssteder i både Ribe og Esbjerg.

Søg stillingen

Publiceret:
09/10/2024