Er du en god fortæller, og vil du være med til at levendegøre Hernings unikke tekstilhistorie? Så er det dig, Tekstilmuseet leder efter.

Tekstilmuseet nye udstilling Made in Midtjylland åbnede i 2018, og museet oplever stigende interesse for vores rundvisninger. Derfor søger Museum Midtjylland rundvisere, der vil være med til at sikre, at museets gæster får den bedste oplevelse.

ARBEJDSOPGAVER
Som museumsrundviser bliver du en del af et team, som arbejder sammen om at skabe gode oplevelser for vores gæster gennem fængende formidling. Det er formidling til alle aldre - fra institutionsbørn til plejehjemsbeboere, og fortællingerne spænder over mode-, tekstil- og industrihistorie.

Som rundviser skal du:

  • Lave rundvisninger i museets udstillinger sammen med museets frivillige
  • Modtage museets gæster, så de altid føler sig velkomne
  • Give museets målgrupper i alle aldre en god og inspirerende oplevelse.

KVALIFIKATIONER
Tekstilmuseet lægger vægt på, at du:

 

  • Har indgående interesse for den lokale mode-, tekstil- og industrihistorie. Den bedste formidling bunder ofte i egen interesse.
  • Er positiv og udadvendt
  • Er fleksibel og indstillet på mange forskellige opgaver,
  • Kan samarbejde med museets mange frivillige, medarbejdere og gæster
  • Taler ubesværet dansk og gerne engelsk samt andre fremmedsprog
  • Det vil være en fordel, hvis du kan påtage dig arbejde i dagtimerne i hverdagene
  • Har erfaring med at formidle.

Museet tilbyder en spændende og varierende arbejdsdag på en arbejdsplads med et godt kollegialt sammenhold.

ARBEJDSSTED
Arbejdet vil som udgangspunkt foregå på Tekstilmuseet. Der vil på sigt også være mulighed for at påtage sig rundvisninger på Herningsholm Museum og Frilandsmuseet Herning.

Der kan læses mere om Museum Midtjyllands forskellige afdelinger på www.museummidtjylland.dk.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Du kommer ikke til at have et fast timetal hver uge. Arbejdstiden kan variere meget, da den afhænger af bookinger. Der vil være vagter på både hverdage og i weekender. Der vil være mulighed for at supplere med yderligere timer i weekenden som museumsvært på Tekstilmuseet og Museum Midtjyllands øvrige afdelinger.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Museum Midtjylland vil indhente børne- samt straffeattest inden ansættelse.

ANSØGNING OG SAMTALE
Tekstilmuseet opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Skriftlig ansøgning og CV samt øvrige dokumenter sendes i en samlet pdf til: jr@museummidtjylland.dk senest onsdag den 24. april 2019.

Museet vil i den efterfølgende uge indkalde til samtale.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: JONAS RUSKJÆR, Museumsinspektør, +45 22 92 99 87, jr@museummidtjylland.dk.

Publiceret:
10/04/2019