Kend museets brugere og ikke-brugere – få indsigt gennem data

Kend museets brugere og ikke-brugere – få indsigt gennem data

Erfaringer og mavefornemmelser er ikke længere nok. Nu skal der data og fakta på bordet. Hvis du ikke kender dit museums brugere, risikerer du, at meget af jeres gode arbejde er spildt. Og du får sværere ved at overbevise politikere og fonde om, at de skal støtte museet.

Deltagerne bliver bl.a. introduceret til en række metoder og værktøjer, så de selv kan komme i gang med at bruge data og indsigt med det samme.

På kurset arbejder vi med spørgsmål som: Hvad kendetegner dine brugere? Hvem er de, hvorfor besøger de dit museum, og hvad får de ud af besøget? Hvem fravælger dit museum, og hvorfor gør de det? Hvem konkurrerer du med? Hvad er barriererne for et besøg på dit museum?

Udbytte

På kurset får du:

  • En gennemgang af de forskellige typer data og analyser, der kan være relevante på et museum
  • En introduktion til nogle analysemetoder, du direkte kan benytte i dit daglige arbejde
  • Konkrete eksempler på, hvordan analyser og brugerdata kan anvendes på alt fra praktisk til strategisk niveau
  • Inspiration til at arbejde mere med data og fakta i det daglige
Målgruppe

Kurset er for alle, der arbejder med publikumsudvikling på museer og som gerne vil lære sine brugere og markedet bedre at kende.