Overvejer du at blive museumsleder? ODM tilbyder i foråret et begrænset antal pladser i en mentorordning for museumsansatte, der overvejer at gå ledervejen. Som deltager vil du få sparring og vejledning fra en mentor med mangeårig erfaring i museumsledelse. Forløbet strækker sig fra 1. marts til 30. juni med et fast månedligt møde mellem dig og din mentor. I aftaler i fællesskab, hvilke temaer og problemstillinger I skal tage op undervejs. Det kan eksempelvis handle om en afklaring af dine ambitioner og forventninger til jobbet som leder og sparring om din vej til dit første lederjob. Du kan også få hjælp af din mentor til at gennemgå jobopslag og få sparring på ansøgninger.
Mentorordningen er gratis for ansatte fra ODM’s medlemsmuseer.
Send en mail inden 1. februar med dit cv og en kort beskrivelse af, hvorfor du ønsker at deltage i mentorordningen, til uddannelsesleder Ida Bennicke på ida@dkmuseer.dk.