Mentorordning for nye ledere

Mentorordning for nye ledere

Er du ny museumsleder? Danske Museer tilbyder i efteråret 2025 et begrænset antal pladser i vores mentorordning. Hvis du bliver optaget får du et forløb med en mentor, der har mangeårig erfaring med museumsledelse.

Mentorforløbet varer et år og består af en række møder samt mulighed for løbende telefonsamtaler. Som mentee definerer du – i samarbejde med mentor – en række fokusområder. Det kan være konkrete problemstillinger fra dagligdagens personaleledelse, generelle overvejelser om lederrollen, sparring om projekter og fundraising eller noget helt fjerde. Centralt i mentorordningen er, at den er fleksibel og tager udgangspunkt i dine individuelle ønsker og behov som ny museumsleder. Ordningen giver også mulighed for at bruge mentor som en udenforstående, du kan ringe til i pludseligt opståede situationer.

Al korrespondance og samtale i ordningen foregår i fortrolighed.

Ansøgning

Du ansøger ved at sende dit cv samt en kort beskrivelse af din motivation for at deltage til udviklings- og uddannelseschef Ida Bennicke på ida@dkmuseer.dk senest 1. juni 2025.

Pris: 5.000 kr. Ordningen er kun for medlemmer af Danske Museer.

Mentorordningen er et pilotprojekt, der løber over 2,5 år og er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Læs mere om ordningen her.

 

Dato:

01. sep. 2025 - 01. sep. 2026

Sted:

Aftales individuelt mellem mentor og mentee.

Målgruppe:

Nye ledere fra ODM's medlemsmuseer.

Tilmeldingsfrist:

01/06/2025

Priser:

Pris: 5.000 kr. Ordningen er kun for medlemmer af ODM.