Onlinekursus: Museets CO2-regnskab, Del 3: Det færdige regnskab

Onlinekursus: Museets CO2-regnskab, Del 3: Det færdige regnskab

Tredje og sidste del af kursusrækken afrundes med indtastninger i klimakompasset for den sidste kategori og, der undervises i, hvad man kan bruge det færdige regnskab til. For hvordan sikrer du, at regnskabet ikke bliver i skuffen, men tages i brug i museets arbejde med grøn omstilling. Kurset hjælper dig til at forstå det færdige regnskab, og hvordan det kan bruges til at prioritere grønne indsatser.

Temaer og udbytte

CO2-regnskabet kan være et vigtigt redskab i arbejdet med grøn omstilling, og på kurset vil vi gennemgå de relevante punkter i regnskabet, og hvad de tallene betyder. Regnskabet kan bruges til at eksperimentere med eventuelle indsatser, og kan altså være et dynamisk værktøj på vejen mod CO2-reduceringer. Kurset vil også kort berøre, hvordan man kommunikerer sin klimaindsats.

Målgruppe

Kurset henvender sig til museumsansatte med interesse for CO2-regnskaber og bæredygtighedsarbejde. Det kræver ingen særlige forudsætninger inden for grøn omstilling eller klimaregnskaber at deltage, men kurset tager afsæt i, at du har deltaget i del 1 og 2 af denne kursusrække, eller har et færdigt CO2-regnskab, som du kan tage udgangspunkt i.

Forberedelse

Inden kurset skal du have påbegyndt indsamlingen af indkøbsdata i dataindsamlingsarket og færdiggjort de indtastninger i Klimakompasset*, som du måske ikke nåede på kursusgang 2.

Undervisere

Lene Normann er bæredygtigheds- og udstillingskoordinator på Trapholt og har de seneste år udarbejdet klimaregnskaber for museet og dets udstillinger. Rasmus Bahnsen er projektmedarbejder på Museernes Grønne Akademi og er bl.a. ansvarlig for ODM´s klimaregnskab.

Museernes Grønne Akademi

Museernes Grønne Akademi har til formål at bidrage til museernes grønne omstilling med viden og kompetenceudvikling. På akademiets kurser får du inspiration og konkrete redskaber til at arbejde med dit museums grønne omstilling, både når det gælder bevaring, udstillinger, bygninger og generel drift og ledelse.

Hold dig opdateret på kurser i klimaregnskaber ved at tilmelde dig nyhedsbrevet ’grøn omstilling’ her.

Læs mere om Museernes Grønne Akademi her.

*Museernes Grønne Akademi har i samarbejde med aktører i museumsbranchen valgt at tage afsæt i Klimakompasset, som er et udbredt, brugervenligt og fleksibelt værktøj, der er tilpasset danske forhold, regler og standarder. Klimakompasset kræver ingen særlige tekniske færdigheder og kan tilpasses museernes individuelle behov. Link til Klimakompasset her.

Dato:

20. maj 2025
09:00 - 12:00

Sted:

Zoom

Målgruppe:

Kurset henvender sig til museumsansatte med interesse for klimaregnskaber og bæredygtighedsarbejde

Underviser:

Lene Normann Jensen og Rasmus Bahnsen

Lene Normann Jensen og Rasmus Bahnsen

Tilmeldingsfrist:

06/05/2025

Priser:

DKK 385 (ODM-medlem)
DKK 580 (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.