Samlingsnetværket indbyder til vores årlige møde den 11. april 2025
Tema: Samlingsperspektiver
I år handler mødet om samlinger med særlige arbejdsgange og om de mange betydninger samlingerne kan have – afhængigt af, hvad vi bruger dem til. Vi skal bl.a. høre om regler for og håndtering af våbensamlinger og om perspektiveret arbejde med samlinger med udgangspunkt i udstillingsprojekter om køn og medicinsk forskning og om kolonihistorie. Og så skal vi høre om Struer Museums arbejde med lyd.
Se programmet i kolonnen til højre.
Hvis du har spørgsmål eller ønske om at bidrage til programmet, så skriv til samlingsinspektør på Danmarks Tekniske Museum, skj@tekniskmuseum.dk
Tilmelding til samlingsnetværket
Samlingsnetværket er et tværfagligt forum for museumsfolk, der arbejder med magasiner og udstillinger, såvel overordnet som praktisk. Det er et forum, hvor beslutningstagere, magasinforvaltere og konservatorer koordinerer indsatsen, deler erfaringer samt medvirker til at påvirke de politiske processer i en retning, der sætter fokus på bevaringen af museernes samlinger.
Er du endnu ikke tilmeldt netværket, så læs mere her