Webinar: AI på museet

Webinar: AI på museet

Kunstig intelligens (AI) er overalt – også på museerne. Udstillinger annonceres med kunstig intelligens som tema og på kunstmuseerne sættes der spørgsmål ved helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er et værk og hvem er ophavspersonen?

Men den nye teknologi påvirker også en lang række andre museumsfunktioner. For hvad med kommunikation og formidling? Kan vi sende videbegærlige gæster i armene på en chatbot? Kan vi lade en maskine oversætte alt til alle relevante sprog?

Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith fra SMK vil på webinaret give en overordnet introduktion til AI set i en museumskontekst. Kunstig intelligens kan hjælpe os til at blive mere produktive og måske kreative. Men kun hvis vi forstår teknologiens muligheder og begrænsninger. Vi skal undersøge, hvordan vi kan A) forstå kunstig intelligens i relation til museumskonteksten og B) begynde at implementere kunstig intelligens i vores praksis på museerne.

Jacob Thorek Jensen fra Danmarks Tekniske Museum deltager med et gæsteoplæg, hvor han vil dele erfaringer og læring fra en nyåbnet udstilling og et undervisningsforløb om kunstig intelligens. Jacob vil bl.a. komme ind på, hvordan man kan benytte museets samling til at give nye perspektiver på, hvordan vi skal bruge (eller ikke bruge) kunstig intelligente teknologier i fremtiden. Og hvordan vi kan forholde os til og bruge kunstig intelligente systemer, når de færreste af os ved, hvordan de egentlig fungerer.

Udbytte

På webinaret får du et overblik over de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til AI i en museumskontekst. Du får også praktiske råd til, hvordan du kommer i gang med at bruge AI på en hensigtsmæssig måde.

Målgruppe

Museumsansatte der arbejder med formidling og kommunikation i deres daglige virke.

Oplægsholdere

Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith er leder af Digital på SMK – Statens Museum for Kunst.

Jacob Thorek Jensen er museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum.

Dato:

25. jan. 2024
09:30 - 11:00

Sted:

Zoom

Målgruppe:

Museumsansatte, der arbejder med formidling og kommunikation i deres daglige virke.

Underviser:

Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith og Jacob Thorek Jensen

Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith og Jacob Thorek Jensen

Tilmeldingsfrist:

11/01/2024

Priser:

DKK 350 (ODM-medlem)
DKK 525 (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat til medlemmer ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.