Kulturarvsinstitutioner og mediehuse får nu igen mulighed for at erhverve årgange af danske dagblade og distriktsaviser fra de nationale avissamlinger. Det drejer sig om nye titler, som ikke tidligere har været tilbudt.

Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret mere end en tredjedel af den nationale avissamling, som består af 75 millioner avissider. Den digitale kopi regnes for en ekstra sikkerhedskopi, og derfor udskiller vi det ene af to papireksemplarer.

Det betyder, at jeres museum nu igen har mulighed for at få overdraget de aviser, som I kunne være interesseret i. De resterende aviser kasseres, så det er nu, I skal melde jeres interesse!

Læs mere om titler, perioder og vilkår, og indsend jeres ønsker til aviser senest 1. februar 2019:

Statsbiblioteket.dk/originalaviser

 

Publiceret:
03/12/2018