En digital indgang til grønlandsrelaterede arkivalier i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Det første skridt på vejen til en realisering af Arktisk Instituts 3-årige projekt, Grønlandsregistranten, er nu taget, og projektet kan se tilbage på de første tre måneder. Formålet med Grønlandsregistranten er at etablere en platform, der rummer én samlet oversigt over grønlandsrelaterede arkivalier. Her vil arkivbrugere kunne orientere sig i arkivalier (primært dokumenter) fra arkiver, museer og øvrige samlinger; men også virksomhedsarkiver og andre relevante institutioners arkiver inviteres med. Alt sammen indenfor rammerne af Rigsfællesskabet.

Arktisk Institut har til formål at indsamle, opbevare og registrere materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis samt gøre dette materiale tilgængeligt for publikum. Instituttet er på forkant med registrering og præsentation af egne samlinger. Derfor anser vi det for naturligt at igangsætte dette projekt, som gennem en synliggørelse af egne og andres grønlandsrelaterede arkivalier vil medvirke til at den indsamlede, fælles kulturarv fortsætter med at være netop det; fælles.

Vil du vide mere?

Læs mere her og følg med i projektet på Arktisk Instituts hjemmeside under vidensdatabasen Grønlandsregistranten.

Du kan også kontakte projektleder Lone Riis. Arktisk Institut, på registrant@arktisk.dk / (+45) 3231 5052.

Publiceret:
21/10/2020