De forskende institutioner under Kulturministeriet, de statsanerkendte museer og institutionerne på idrætsområdet inviteres hermed til at indsende indstillinger til Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen.

Om prisen
Julius Bomholt-prisen er Kulturministeriets forskningspris til anerkendelse og fejring af fremragende forskningsindsatser på Kulturministeriets område. Prisen tildeles for et værk eller en samling artikler, der repræsenterer nyskabende forskning, som er publiceret inden for de seneste tre år. Med Julius Bomholt-prisen ønsker Kulturministeriets Forskningsudvalg at sætte fokus på den fremragende forskningsindsats, der udføres på institutioner under Kulturministeriet, på de statsanerkendte museer og på idrætsområdet. Vinderen af prisen modtager en medalje udfærdiget af billedkunstner Morten Stræde.

Sådan indstiller du en kandidat til Julius Bomholt-prisen 2020

  • Kandidater til Julius Bomholt-prisen kan indstilles af forskende institutioner under Kulturministeriet, statsanerkendte museer eller institutioner på idrætsområdet.
  • Den forskningspublikation, der indstilles behøver ikke være forfattet af en forsker fra egen institution, men skal være udgivet inden for de seneste tre år, dvs. i år 2019, 2018 eller 2017.
  • Indstillingen skal indeholde en motivation på maks. én A4-side og forskningspublikationen medsendes elektronisk i ét eksemplar.
  • Kulturministeriets Forskningsudvalg vurderer indstillingerne og giver derefter sin anbefaling til Kulturministeren om hvem, der skal modtage Julius Bomholtprisen 2020.

Indstillingen sendes til losj@slks.dk senest mandag den 8. juni 2020.

Læs mere og se tidligere prismodtagere her (åbner i pdf)

Publiceret:
07/05/2020