Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til temanummer om forestillede fremtider i sommeren 2020

Til temanummeret søger vi bidrag, der beskæftiger sig med alle tænkelige aspekter af fremtidens historicitet. Al nutid – også  historiske nutider – indeholder talrige men næppe altid artikulerede forestillinger og forventninger om fremtiden. Megen historisk praksis sigter derfor imod at håndtere eller ligefrem at manipulere fremtiden: Fra rentefod, forsikringsvæsen og pensioner over historiefilosofi og millenarisme til byggeri og fysisk planlægning. Emnerne er utallige. For som Reinhart Koselleck påpeger, udgør forventningshorisonten kernen i alle fortidens fremtider.

Vi efterspørger derfor tekster, der behandler eksempler på fremtidshåndtering til alle tider, i alle former, på alle skalaer, og i alle samfundsmæssige sammenhænge. For vi håber på med udgivelsen at kunne vise emnets centrale placering i historievidenskaben, dets kolossale bredde og – ikke mindst – dets store uudnyttede potentialer.

Inden for de senere år har fokus i international forskning især været rettet imod et stærkt stigende engagement i moderniseringsteori og fremtidsforskning efter Anden Verdenskrig. I Mandarins of the Future følger Nils Gilman eksempelvis videnskabelige udviklingsstudiers tætte samspil med den Kolde Krigs internationale politik, og netop udviklingspolitikkens baggrund og udvikling er genstand for Gilbert Rists kritiske analyse i The History of Development. Jenny Andersson viser i The Future of the World, hvordan forskellige former for fremtidsforskning i 1970’erne fjernede sig fra hinanden. Og Egle Rindzevičiūtė påviser i The Power of Systems den matematiske modellerings store betydning for fremtidshåndteringen i både øst og vest.

Også i studier af det nære og hverdagslige spiller fremtidsfigurationer en rolle. Eksempelvis analyserer etnologen Orvar Löfgren i artiklen Containing the Past, the Present and the Future: Packing a Suitcase, hvorledes en kuffert – og det at pakke den – kan ses som en kondensering og materialisering af både fortid, nutid og mulig fremtid.

I ældre historisk orienteret forskning har interessen i særlig grad samlet sig om fremtidens (og – dermed – historicitetens) idehistorie. Fremhæves kan i den sammenhæng Sven-Eric Liedmans I skuggan av framtiden om, hvordan optagethed af fremtiden har været et af modernitetens klareste kendetegn. Historiske forandringers form og forløb behandles indgående i en lang tradition af mere eller mindre historiefilosofisk orientering. Især fremskridtstanken har været genstand for mange undersøgelser, bl.a. Sidney Pollards The Idea of Progress og Tore Frängsmyrs Framsteg eller förfall, mens den pludselige og uforudsigelige forandring belyses i Malcolm Gladwells The Tipping Point.

Et enkelt økonomisk historisk emne, nemlig spørgsmålet om den økonomiske væksts uomgængelighed og ønskelighed under kapitalismen, har været behandlet flittigt siden E.J. Mishans The Costs of Economic Growth fra 1967. Matthias Schmelzer har eksempelvis i The Hegemony of Growth påvist OECD’s centrale rolle i vækstparadigmets internationale udbredelse, mens Engerman et al. i antologien Staging Growth undersøger væksten som diskurs og realitet i transnational politik. Endelig indeholder det anselige miljøhistoriske forskningsfelt vedrørende menneskets samspil med det fysiske miljø talrige aspekter af fremtidshåndtering. Det gælder ikke mindst Jacob David Hamblins Arming Mother Nature.
Mens der inden for de senere år er udkommet en del historiske synteser om fremtiden, f.eks. Oona Stratherns A Brief History of the Future og Lucian Hölschers Die Entdeckung der Zukunft, er eksplicitte eller implicitte fremtidsforventninger ikke skrevet tydeligt frem inden for mange af historieforskningens temaer.

Deadline for indsendelse af artikler er 15. januar 2020. Har du en idé til en artikel, men er i tvivl om, hvorvidt den egner sig til temanummeret, er du meget velkommen til allerede nu at kontakte redaktionen på kontakt.kulturstudier@gmail.com.

Vi arbejder på at gennemføre en forfatterworkshop af en dags varighed med peer-to-peer feedback på de indsendte manuskrifter i det tidlige forår.

Du kan se mere om tidsskriftet på www.tidsskriftetkulturstudier.dk, hvor du også finder skrivevejledningen.

Send venligst artikelforslag til kontakt.kulturstudier@gmail.com.

Temaredaktion: Anne Folke Henningsen og Bo Fritzbøger, begge SAXOInstituttet, KU.

Download PDF med informationerne

Publiceret:
23/05/2019