Så ser endnu et fagligt ODM-netværk dagens lys.

Startmøde for et nyt netværk for museumsansatte med ansvar for og samarbejde med frivillige.

Tid og Sted: 30. april 2019 på Museet Koldinghus, Koldinghus 1, 6000 Kolding. Pris for forplejning: 250 kr. Tilmelding her

Det sker tirsdag d. 30. april på Museet Koldinghus. Så godt som alle museer har et tæt og fortroligt samarbejde med frivillige, og der spores et stort ønske, blandt de museumsansatte der arbejder med området, om at få inspiration til god frivillig-ledelse. Målet er, via erfaringsudveksling og oplæg fra kompetente indlægsholdere, at fokusere på arbejdet med frivillighed på museerne. På det første møde vil der være fokus på at samle ønsker, behov og gode ideer inden for kompetenceudvikling på området. Afsæt for netværket er i første omgang FrivillighedsAkademiet, som initiativtager, i samarbejde med ODM. Der er udarbejdet et forslag til kommissorium for netværket, som skal drøftes, tilpasses og gerne vedtages på det første møde, hvorfor det være hensigtsmæssigt at forholde sig til kommissoriet på forhånd.

Publiceret:
09/04/2019