Netværket
I dette netværk kan ikke-statsanerkendte museer og andre, som falder uden for denne kategori, mødes og tale om en række fælles spørgsmål, som fx:
- Hvordan sikrer vi finansieringen på kort og langt sigt?
- Hvordan sikrer vi tilstrækkelig egenkapital?
- Hvordan med fonde – der vedvarende ikke anerkender administrative omkostninger?
- Hvordan med Kulturministeriet og den nye museumslov?
- Forholdet til personalet, hvor vi ikke er omfattet af nogen statslige overenskomster eller aftaler, da vi naturligvis er en del af det private arbejdsmarked?
- Hvordan sikrer vi fokus på kerneopgaven og undgår at drukne i bureaukrati og revisionskrav?
- Hvordan med arbejdstidsregistrering, it-sikkerhed og GDPR?
- Hvordan sikrer vi repræsentation, gennemslagskraft og relevante aktiviteter i ODM?
Netværket holdt stiftende møde den 2. september på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Du tilmelder dig netværket via kontaktformularen til højre på denne side.
Det er gratis at være med i netværket, men man betaler for deltagelse i møderne, idet udgifterne til møderne dækkes af deltagerbetalingen på hvert enkelt møde. Vi tilstræber at holde deltagerbetalingen nede, så både styregruppe og medlemmer (også evt. oplægsholdere fra netværket) betaler for egen deltagelse samt kørsel.
Når du er tilmeldt netværket, vil du få information om møderne – hold også øje med ODMs nyhedsbreve.