De regler om afstand og areal per gæst, som hidtil har betyder begrænset adgang til kulturens lokaler og tomme sæder mellem publikum til arrangementer, bortfalder helt fra på lørdag, den 14. august. Det skriver Kulturministeriet i en nyhed. 

Ophævelsen af kravet sker på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen har ændret anbefalingen om at holde mindst 1 meters afstand i det offentlige rum til at "holde afstand til andre i det offentlige rum, hvor det er muligt". 

Fortsat restriktioner på større kulturarrangementer

Krav om mundbind og coronapas er væk, og det lille forsamlingsforbud er afskaffet. Restriktionerne på adgang på museerne er således afskaffet. Tilbage er de restriktioner, som gælder kulturarrangementer med mere end 500 deltagere. Her gælder fortsat en række krav om coronapas, sektionering og max antal. Men fra på lørdag bortfalder altså også her kravet om 2 m2 areal og 1 meters afstand, som hidtil har været gældende.

Få ODM's overblik her:

Bekendtgørelserne på området opdateres løbende frem mod lørdag den 14. august. Vi opdaterer links til disse hurtigst muligt.

 

 

Publiceret:
12/08/2021