Den nationale brugerundersøgelse 2022-2025 – invitation til introkursus

Rambøll og Slots- og Kulturstyrelsen inviterer til introduktionskursus for Den nationale brugerundersøgelse 2022-2025.

Den nationale brugerundersøgelse vil i 2022 anvende en ny platform og nye retningslinjer samt indeholde nye muligheder for indsamling og brug af data. Det er derfor meningsfuldt, at de relevante medarbejdere på museet deltager i et introduktionskursus, med henblik på at blive fortrolig med undersøgelsen og kompetente i brugen af platformen. 

Deltagere
Kurset er for den undersøgelsesansvarlige og det frontpersonale der dagligt arbejder med undersøgelsen.
Hvert museum/besøgssted opfordres til at tilmelde op til to deltagende, således at forankringen af undersøgelsen styrkes på de enkelte lokationer.

Udbytte ved deltagelse
Deltagerne bliver fortrolige med platformen, undersøgelsen og rollen som undersøgelsesansvarlig og/eller frontpersonale. Deltagerne får mulighed for at deltage i mindre træningsøvelser og mulighed for at stille afklarende spørgsmål i forhold til Den nationale brugerundersøgelse.

Form
Kurset afholdes online på Microsoft Teams med en varighed på to timer. Kurset afholdes med en vekselvirkning af korte oplæg og mindre opgaver for deltagerne. På kurset møder deltagerne undervisere og konsulenter fra Rambøll, som har erfaring med Den nationale brugerundersøgelse.
Det forventes, at der er ca. 20 deltagere i forbindelse med et kursus.

Tidspunkt og tilmelding
Kurserne afvikles i uge 5 og afholdes fordelt på formiddag og eftermiddag. I tilmeldingsformularen bedes alle prioritere to tidspunkter, hvor der er mulighed for at deltage i et kursus. Tilmelding via: 

https://surveys.ramboll.com/LinkCollector?key=NYCYFGLESN36

Publiceret:
18/01/2022