ODM var den 25. marts i deputation til Folketingets Kulturudvalg for at følge op på tidligere henvendelser om at skride til politisk handling i sagen om moms, hvor 75 museer mister 20 % af midlerne til bevaring af kulturarv. Mødet med Kulturudvalget mundede ud i et fælles ønske om at sikre, at statens engagement i bevaringen af den danske kulturarv ikke forringes af bureaukratiske forhold som moms, og det blev udtrykt af alle tilstedeværende partier, at de vil arbejde for at sikre, at vilkårene for bevaring af kulturarven ikke forringes.

En konsekvens af den sidste ændring af Museumsloven, hvor det blev besluttet at sende de statslige midler, ca. 13 mio. kr., der hidtil var givet til syv bevaringscentre rundt i hele landet, til de museer der var tilknyttet bevaringscentrene. Beslutningen betyder, at midlerne nu skal belægges med moms. Den samme konsekvens gælder også frem over de ydelser, som museerne ad anden vej, for offentlige midler, køber direkte hos konserveringscentrene eller som allokeres til f.eks. Fælleskonserveringens arbejde for landets kunstmuseer.

ODM’s brev til Kulturudvalget

Se tidligere omtale af sagen

Publiceret:
26/03/2015