I efteråret 2018 var der debat om honorering af kunstnere på landets muser og udstillingssteder. Siden har ODM haft en række samtaler med organisationer knyttet til de danske billedkunstnere om, hvordan situationen kunne løses. ODM har ikke forhandlingsret på vegne af museerne, men er gået ind i debatten for at medvirke til at sikre, at kunstnerne fremadrettet får et anstændigt honorar. Et element heri er, at museer og kunsthaller er bekendt med og har opdateret viden om de forskellige støtteformer, der allerede er ved fremvisning eller produktion af samtidskunst. I forlængelse heraf er der igangsat en spørgeskemaundersøgelse blandt kunstmuseerne.

ODM opfordrer generelt til at honorere kunstnere i forbindelse med deres arbejde med en udstilling. Det gøres bedst ved på forhånd at have lavet klare skriftlige og udførlige forventningsafstemmende aftaler. Her kan man evt. benytte sig af BKF’s standardaftale, ’Ny udstillingsaftale’, som dækker de mange forskellige forhold, som man med fordel kan lave aftale om.

Kort beskrivelse af honorarer/vederlag i forbindelse med produktion og udstilling af samtidskunst

Produktionshonorar: Honorar for den tid, en kunstner bruger til at producere et værk. Hertil kommer typisk materialeudgifter.

Udstillingshonorar: Honorar til kunstnerens arbejde i forbindelse med en udstilling, fx deltagelse i møder, opsætning og nedtagning af udstilling, deltagelse i PR og formidling.

Visningsvederlag: Udstillingsstedets betaling til kunstneren for lån af værker, som er i kunstnerens eje. Dette er lovbundet for statslige og statsstøttede udstillingssteder og beregnes efter en fast formel med udgangspunkt i forsikringssummen. Dernæst kan udstillingsstederne søge refusion for udgiften.

Læs mere om vederlagene på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Publiceret:
05/04/2019