Kom og vær med til at lave forandringer i vores kulturbranche! Det er opfordringen fra Kunst & Kultur i Balance, og anledningen er et netværksevent den 23. september.

Udviklingsinitiativet Kunst & Kultur i Balance startede i 2020 som reaktion på den stormende debat om magtmisbrug og sexisme i kulturbranchen. I 2021 er endnu flere sager og vidnesbyrd kommet frem. Kunst & Kultur i Balance startede med et uddannelsesforløb, og fortsætter nu med forskellige aktiviter, herunder altså et stort netværksevent. Fokus er hele tiden på reel og konkret adfærdsforandring for at skabe en mere manfoldig og inkluderende kulturbranche. 

ODM er med i partnerskabskredsen bag Kunst & Kultur i Balance og sidder med styregruppen.

Det praktiske

  • Eventet finder sted 23. september kl. 11.00-16.30 i Musikhuset København
  • Rejsende fra Jylland/Fyn kan få støtte til transporten
  • Deltagelse er gratis, men manglende fremmøde udløser et no-show fee på 350 kr., som dækker tabte udgifter til forplejning
  • Antal pladser er begrænset til 150
  • Tilmelding efter først til mølle-princippet
  • Man kan deltage med 1-2 personer per organisation

Læs hele invitationen (åbner pdf)

Publiceret:
28/06/2021