Mundbind, coronapas og afstandskrav er afskaffet næsten alle steder, og det giver borgerne mere mod på igen at bruge kulturen. Det viser det netop udkomne 5. Kulturbarometer, som tager temperaturen på danskernes kulturlyst. I hvor høj grad den stigende lyst til og forventning om at bruge kulturen så også udmønter sig i konkret adfærd, vil tiden vise, men det er et positivt tegn.

Børnefamilier har igen fået lyst til kultur og sport

  • Museer: 26% angiver at have besøgt et museum den seneste måned. Det er udtryk for en let stigende tendens (samme tendens ses overordnet) – det er stort set samme niveau som måling 4, men væsentligt højere end de første målinger, hvor niveauet var helt nede omkring de 10-11 %. Museerne er den mest besøgte kulturoplevelse i den sidste måned, efterfulgt af biografer (24 %) og biblioteker (24 %).
  • Restriktioners betydning: 32 % svarer, at deres lyst til at opleve professionel kultur og sport er påvirket positivt af, at restriktionerne er ophævet – kun 10 % siger tilsvarende, at deres lyst er påvirket negativt
  • Kulturens betydning: Især de yngre (16-34-årige) oplever, at kulturen har fået større betydning for dem under coronakrisen: 29 % mod 15 % blandt borgerne generelt
  • Lysten til kultur: Især børnefamilier angiver at fået mere lyst til at opleve kultur og sport – det gælder 32 % enlige med hjemmeboende børn og 25 % par med hjemmeboende børn mod 20 %  generelt
  • Købekraft: Andelen af borgere, som forventer at bruge penge på kultur de kommende tre måneder, er stigende. 15 % siger, at de ikke forventer at bruge penge mod 25 % i forrige måling

Målingerne foretages af Ramboll Management Consulting i samarbejde med Applaus og Dansk Teater og udarbejdes i et samarbejde mellem en række af kulturens brancheorganisationer, herunder ODM.

Se alle resultater her

Tidligere nyheder om emnet:
Andre nyheder og udmeldinger fra ODM om museer og corona

Publiceret:
26/08/2021