Kulturpolitik?

Respekt for beslutninger kræver, at de hviler på et grundlag af fornuft og gennemskuelighed. Det modsatte er tilfældet med den manglende åbning af bl.a. museer. Seruminstituttet slog klart fast, at museer, biblioteker og zoologiske haver havde den laveste smitterisiko. Det ville så at sige være gratis at give befolkningen adgang. Alligevel kom en række højrisikogrupper foran. Hvorfor? Fordi statsministeren og regeringen tilsyneladende er meget lidt optaget af kultur, og hvad det åndelige betyder.

Rundt omkring i Europa åbner museer og andre kulturinstitutioner på stribe i disse dage, også i lande med et noget større smittetryk. Direktør for Aros, Erlend Hoyersten, har derfor fuldstændig ret i sin karakteristik:  I Danmark tales kulturen ned. Det kan konstateres, i modsætning til lande som Frankrig, Tyskland og Italien, at i det danske politiske miljø har kultur aldrig spillet en stærk rolle. Det giver ikke nævneværdig politisk prestige at være stærk fortaler for kulturens interesser. På den måde er vi i Danmark på godt og ondt et produkt af de to store folkelige bevægelser, arbejderbevægelsen og bondebevægelsen. Det har lykkeligvis givet et stort fokus på den almindelige dansker og familiernes behov, men det betyder også, at der er en tendens til at se på kulturen som flødeskummet på toppen af samfundskagen frem for en integreret del af folkelivet og velfærdsdanmark.

Statsministeren påberåber sig hele tiden, at regeringen må lytte til den sundhedsfaglige rådgivning. Enhver kan se, at vi nu er i en fase, hvor det politisk-ideologiske overtrumfer sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Mere om dette emne

Hør ODM's formand uddybe emnet i Kulturen på P1 den 12. maj

Tidligere nyeder om emnet:
Tidligere nyheder og udmeldinger om museer og corona

Publiceret:
12/05/2020