Regeringen har sammen med en række partier indgået aftale om en lille ekstra genåbning fra mandag den 22. marts - altså før 6. april, hvor de nuværende restriktioner udløber. Der er hovedsagelig tale om, at forsamlingsforbuddet for udendørs aktiviteter hæves fra på mandag.

Af betydning for museer - udendørs

  • Forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer udendørs
  • Byvandringer, udendørs omvisninger mv. skal afholdes under det til enhver tid gældende forsamlingsforbud, og må nu altså omfatte i alt 10 personer
  • Forsamlingsforbuddet hæves for udendørs idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter i organiseret regi fra 25 til 50 personer
  • Det er således fra 22. marts tilladt at mødes op til 50 personer, hvis man afholder en idrætsaktivitet eller en foreningsaktivtet, og denne aktivitet er organiseret af en af de nævnte aktører, herunder kulturinstitutioner. Vær opmærksom på, at der skal være tale om en aktivitet i regi af en forening, før undtagelsen træder i kraft - derfor vil undtagelsen som hovedregel ikke gøre sig gældende for en byvandring arrangeret af et museum.

De øvrige restriktioner er der ikke ændret ved.

 

Læs mere

Tidligere nyheder om emnet:
Andre nyheder og udmeldinger fra ODM om museer og corona

Publiceret:
19/03/2021