Mundbind i museumsbutikker mv.

Efter nye restriktioner blev indført i mandags, er det et krav, at kunder i blandt andet udvalgsvarebutikker skal bære mundbind. Det betyder, at museumsbutikker, julemarked på museer og lignende er omfattet af kravet om mundbind – også selvom butik eller marked er placeret inde på museet, og museumsgæster i forvejen skal vise coronapas for overhovedet at komme ind.

Det er dobbeltkonfekt og virker ulogisk, og vi har fået mange henvendelser i den sammenhæng, som vi har søgt at fremføre på administrativt og på politisk niveau. Både Erhvervs- og Kulturministeriet er gjort opmærksom på problematikken, og vi og flere andre brancheorganisationer arbejder for en ændring, så reglerne bliver klare og til at administrere. Museerne og andre attraktioner bør, som alle andre, skulle følge den logik, som blev præsenteret af myndighederne: Er der krav om coronapas, er det dobbeltkonfekt også at skulle bære mundbind. Vi melder ud, så snart der er nyt i sagen.

Coronapas:
Gyldigheden af tests er strammet til hhv. 72 timer (PCR) og 48 timer (kviktest). Der er desuden åbnet for muligheden for at kræve, at medarbejdere kan vise gyldigt coronapas.

Få overblikket her

Tidligere nyheder om emnet:
Andre nyheder og udmeldinger fra ODM om museer og corona

Publiceret:
02/12/2021