Coronakrisen rammer bredt, også fondene, hvis overskud til almennyttige formål bl.a. kommer fra investeringer og ejerskab af virksomheder. For mange museer og andre kulturinstitutioner er fondsbevillinger en vigtig del af den samlede økonomi, og udsving i fondenes bevillinger kan have væsentlig betydning.

Derfor er den nye analylse, som Fondenes Videnscenter har fået lavet, interessant. Med titlen: "Fondene under corona" dykker den ned i både fondenes allerede realiserede corona-bevillinger og, nok så interessant, fondenes forventede bevillingsniveauer i 2020, 2021 og 2022.

I analysen skelnes ikke mellem fondenes formål, så det er ikke kun fonde, der støtter kultur, der er med i undersøgelsen. Men undersøgelsen er repræsentativ for de store fonde - fonde med bevillinger fra 10-100 mio. kr. og over 100 mio. kr.  har en svarrate på hhv. 31 %, og 82 %.

"Størstedelen af fondene forventer at bevilge enten det samme eller mere i perioden 2020-2022" 

 Sådan lyder det i rapporten. Ser man på de største fonde med årlige bevillinger på over 100 mio. kr., så forventer 15 ud af 23, at de kommer til at bevilge det samme eller mere næste år, som de har budgetteret med i år. 

Det betyder dog også, at der er fire af de store fonde, som forventer at reducere deres bevilling næste år - og fire, der er uafklarede.

Dyk ned i resultaterne og læs hele undersøgelsen her

 

Publiceret:
28/08/2020