Opdateret 5. januar 2021. De skærpede restriktioner, som trådte i kraft tidligere i december, er nu forlænget til foreløbig 17. januar i hele landet. Det betyder, at bl.a. museer nu lukkes i alle kommuner. 

Vær opmærksom på, at de generelle, landsdækkede restriktioner, herunder forsamlingsforbuddet på max 10 personer, gælder frem til 28. februar 2021. 
Bemærk: 6. januar 2021 er forsamlingsforbuddet skærpet yderligere til 5 personer frem til foreløbig 17. januar.

For museer er især følgende skærpede restriktioner relevante (gældende til 17. januar 2021):

Kulturinstitioner - alle offentligt tilgængelige indendørsarealer lukkes

  • Indendørsarealer skal holdes lukket for offentligheden. Dette gælder også musik- og kulturskoler.
  • Der kan fortsat afvikles udendørs idræts- og kulturarrangementer med op til 500 siddende personer til stede.
  • Undtagelsen, som giver mulighed for at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år, aflyses frem til 17. januar 2021. Der må herefter som udgangspunkt i denne periode kun være 10 personer til stede på samme sted samtidig i idræts- og foreningsaktiviteter.

Arbejdspladser - hjemmearbejde

  • Alle offentlige arbejdsgivere opfordres til at sende alle ansatte hjem og til at arbejde hjemme, med mindre den ansatte varetager kritiske funktioner.
  • Både offentlige og private arbejdsgivere i de nævnte kommuner opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

Skoler - elever er hjemsendt

Museer og andre kulturinstitutioner kan fortsætte undervisningsaktiviteter rettet mod skoleklasser og dagtilbud, således som det var muligt under forårets nedlukning. Bemærk dog, at alle folkeskolens elever er hjemsendt, det samme gælder en række andre undervisningsinstitutioner. 

Af Kulturministeriets Q&A fremgår følgende: 

"Lokaler, hvor der udøves kultur- og idrætsaktiviteter må gerne holdes åbne for skoler, dagtilbud mv., som er omfattet af bekendtgørelse om genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19) eller bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Det gælder f.eks. skoler, børnehaver, vuggestuer, folkehøjskoler mv. De må stadig gerne bruge teatre, biografer, museer, idrætshaller mv."

Museumsbutik - lukkes

Museumsbutikker betragtes som detailhandel og skal i lighed med øvrig detailhandel (undtaget dagligvarebutikker og apoteker) holde lukket. 

Kompensation

Nedlukningen følges af adgang til kompensation. Læs mere i ODM's overblik over relevante hjælpepakker (link nedenfor).

 

Læs mere

Tidligere nyheder om emnet:
Andre nyheder og udmeldinger fra ODM om museer og corona

Publiceret:
30/12/2020