Mange spørger ODM om nyt vedr. kulturminister Mette Bocks bebudede ændring af støttetildelingen til de statsanerkendte museer. Der slipper meget lidt ud, men vi ved, at ordførerne fra alle Folketingets partier efter nytår er blevet præsenteret for forskellige støttemodeller – og har set de konkrete afledte konsekvenser. Vi kender ikke reaktionerne, men kan konstatere, at der ikke kommer solo-meldinger fra partierne eller i pressen, hvilket må betyde, at der stadig er vilje til en reform blandt Folketingets partier. Det er dog langt fra sikkert, at en aftale kan indgås inden valget. Falder det hele så til jorden? Her har kulturministeren tidligere udtalt, at der er en så bred politisk opbakning til at skabe en reform, at hun tror, der bliver gennemført en ny model, uanset hvem der sidder som minister. 

Publiceret:
01/03/2019