På onsdag kan landets museer igen slå dørene op for gæster - men vi ved endnu ikke hvordan. Retningslinjer fx ift. areal- og afstandskrav og andre smitteforebyggende tiltag er endnu ikke klar for museerne - dette forventes i starten af næste uge, altså en dag eller to før åbningen.

ODM's direktør, Nils M. Jensen, siger i den forbindelse til onlinemagasinet Kulturmonitor:

“Vi har længe – sammen med de øvrige aktører – presset på for en klar melding i god tid, ikke mindst af hensyn til eksakt viden om afstandskrav, forsamlingsstørrelser og konkrete praktiske udfordringer vedrørende adgangskrav og coronapasset,” og

“Netop her i formiddag er vi blevet adviseret af Kulturministeriet om, at forhandlingerne omkring den konkrete genåbning først forventes afsluttet på fredag den 16. april – og at vi får bekendtgørelsen, der skal udmønte genåbningen, i lynhøring i weekenden. Med andre ord kan vi forvente, at de eksakte retningslinjer for museernes genåbning først foreligger på næste mandag eller tirsdag. Det er urimeligt sent i forhold til de mange logistiske udfordringer, som åbningen giver, men desværre ikke uventet.” 

Se en oversigt over de nuværende retningslinjer (gældende frem til 20. april)

Vi opdaterer hjemmesiden med information om retningslinjer for genåbningen, så snart vi har disse. 

 

Tidligere nyheder om emnet:
Andre nyheder og udmeldinger fra ODM om museer og corona

Publiceret:
14/04/2021