Landets museer er havnet i en bizar skatteklemme og ODM’s kortlægning blandt vores medlemmer viser, at problemet kan være større end som så.
Vi har samlet de væsentligste pointer og fakta om sagen, samt relevante dokumenter, herunder.
Hovedpunkter i sagen:
Skattestyrelsens nye afgørelse vedr. museernes skattepligt
I Selskabsskatteloven §3 stk. 1 nr. 5 (’museumsparagraffen’) fremgår det, at museer, der er organiseret som selvejende institutioner, som har offentlig adgang, og hvis indtægter i øvrigt kun kan anvendes til museets formål, er fritaget for skattepligt.
Der er logik i denne forståelse: Det giver ikke mening, at stat og kommuner giver med den ene hånd, og derefter opkræver skat med den anden. Derfor er statslige og kommunale museer også helt fritaget fra skattepligt, mens museer er ’betinget’ fritaget (jf. ‘museumsparagraffen’).
Skattestyrelsen har nu afgjort, at selvejende museer er skattepligtige, hvis museets butik og café kan tilgås uden entrébillet. Og hvis museet har ‘varer på hylderne’ som Skattestyrelsen vurderer ikke er tæt nok knyttet til museets formål.
Af SKATs egen vejledning, udsendt i efteråret 2024, fremgår det, at et museum godt kan drive en butik eller café i tilknytning til museet. Sådanne aktiviteter skal være ‘accessoriske’ til museumsdriften, i den forstand, at de udgør en mindre del af den samlede museumsaktivitet og i det væsentligste benyttes af gæster på museet. Det er netop museernes forskellige aktiviteters accessoriske karakter, der nu danner baggrund for skatteproblematikken. Hvorvidt disse aktiviteter har karakter af ‘nært knyttede accesoriske ydelser’ eller ej.
I dag betaler ingen museer skat, ud fra den ovenfor beskrevne almennyttige logik, vedrørende museernes opgave i samfundet. Men med denne nye vending i holdning til museers skattepligt, anser SKAT nu museernes egenindtægter, hvis de er uden for betalingsringen ved billetsalget, som skattepligtige.
Det betyder, at alle selvejende almennyttige museer, omfattet af Selskabsskatteloven §3 stk. 1 nr. 5 (’museumsparagraffen’) i princippet nu er skattepligtige, hvis de sælger varer eller tjenesteydelser, der ikke af SKAT anses for at være accessoriske. Museernes revisorer har pligt til at forholde sig til denne nye fortolkning af reglerne.
Vikingeskibsmuseet i skattemæssig klemme
Sagen udspringer af en skattemæssig udfordring som Vikingeskibsmuseet er blevet ramt af. Dette bunder i en fejlregistrering af museet under fondsloven tilbage i 1980’erne og en streng fortolkning af reglerne for skattefrihed i Selskabsskatteloven.
SKAT har således vurderet, at museet skal beskattes og rykkes over i Selskabsskatteloven, hvilket betyder en markant overgangsbeskatning – og det vel at mærke af hele museets drift. Hertil kommer, at museet ifølge Skattestyrelsens vurdering ikke kan figurere under ’museumsparagraffen’, bl.a. fordi butik og café kan tilgås uden entrebillet og i øvrigt har ting på hylderne, som ikke vurderes at være tæt nok knyttet til museets formål.
Vikingeskibsmuseet er en almennyttig institution med offentlig adgang, og det rejser spørgsmålet om, hvorfor selvejende museer pludselig skal beskattes af midler, der udelukkende bruges til at forbedre museet. Yderligere problematisk er det, at skatten pålægges med tilbagevirkende kraft.
Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet i september 2024, og er altså nu et problem for mange af landets selvejende almennyttige museer.
Problemet er stort for ODM’s medlemmer
For at afdække skatteudfordringens potentielle omfang har ODM i april 2024 lavet en kortlægning blandt sine medlemmer vedrørende aktiviteter som kan betegnes som ‘accessoriske ydelser’. Kortlægningen viser at problemet kan være større end som så.
29 (heraf 27 statsanerkendte) ud af 62 selvejende museer er ikke registeret med en skattekode hos Skattestyrelsen. Måske fordi det har været taget som en selvfølge, at museet var undtaget skattepligt. 19 af museerne svarer ’ved ikke’ til spørgsmålet – formentlig af samme årsag. Kun 14 har angivet en skattekode. 2 angiver fondsloven, 9 angiver ’museumsparagraffen’, 3 angiver skattepligt under Selskabsskatteloven.
Kortlægningen viser desuden, at ganske få museer vil kunne leve op til den stramme fortolkning af museernes sideaktiviteter – butik, café, arrangementer, lokaleudlejning – der lægges op til i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende Vikingeskibsmuseet. Fx har 53 (heraf 48 statsanerkendte) af 62 selvejende museer en butik, hvor besøgende har adgang uden billet. Det samme gælder for museumscaféen på 28 museer.
43 (heraf 38 statsanerkendte) museer udlejer lokaler, som kan lejes uden for museets åbningstid. Alt sammen parametre, som vil gøre det svært for museerne at bevare skattefrihed under ’museumsparagraffen’, hvis den stramme fortolkning i henhold til Vikingeskibsmuseets aktiviteter danner præcedens.
En aktindsigt fra Erhvervs- og Skattestyrelsen viser, at godt 40 museer tilbage i 2005 var opført som fonde fritaget fra fondsbeskatning. Formentlig er hovedparten af disse museer sidenhen blevet registreret korrekt under Selskabsskatteloven. Der kan dog være enkelte museer, der i lighed med Vikingeskibsmuseet ikke er flyttet til den rette paragraf – dette kan vi ikke sige entydigt ud fra kortlægningen.
Læs mere om kortlægningen og resultaterne via den grå infoboks her på siden.
Museernes ret til modtagelse af fradragsberettigede gaver, donationer og arv
Ændringen i skattestatus for selvejende almennyttige museer fra Selskabsskatteloven §3, stk. 1, nr. 5 (’museumsparagraffen) betyder, at museerne fremover ikke kan modtage gaver eller arv efter Ligningsloven §8A, dvs. uden at der skal betales skat af arv, gaver eller donationer. Det har Skattestyrelsen i tillæg til udmeldingen vedrørende museumsparagraffen, besluttet.
Også det kan få store økonomiske konsekvenser. Både for museerne, men sandsynligvis også for mange andre institutioner der modtager arvegaver og -donationer. Hvis Ligningsloven §8A ikke længere gælder, vil i hvert fald museerne med stor sandsynlighed blive forbigået i donations- og arvesager, og derved miste uvurderlig privat støtte.
Skattestyrelsen fremstiller samme begrundelse til denne udmelding, som vedr. skattepligt under Selskabsskatteloven: Dele af museets virksomhed er med det formål at tjene penge, der ikke opfattes som accessorisk.
Skatteministerens råd til museerne
Ved en spørgerunde i Folketinget lød skatteministerens råd til de museer der bliver ramt af denne nye fortolkning af museumsparagraffen at:
“Hvis et museum, ikke kan anses som omfattet af skattefrihed efter Selskabsskattelovens §3, stk. 1, nr. 5, kan museet overgå til beskatning efter selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 6, om foreninger og selvejende institutioner. Hele museet overgår så til foreningsbeskatning.
Det indebærer, at museet ikke vil være fuldstændig skattefritaget. Museet vil blive beskattet af erhvervsmæssig indkomst, herunder indkomst ved restaurant-og cafédrift, indkomst ved salg fra butik og indtægter ved billetsalg.
Foreninger mv. har mulighed for at fradrage udlodninger eller henlæggelser til vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Hvis en institution, der er undergivet foreningsbeskatning, foretager henlæggelser til fx fremtidige køb af effekter eller restaureringer af historiske fund, vil beskatning således helt eller delvis kunne undgås.”
Det betyder i praksis, at ingen museer reelt skal aflevere penge til staten, men udsættes for massivt bureaukrati, til ingen verdens nytte og en masse afledte konsekvenser.
ODM’s grundholdning – Et komplekst problem med en enkel løsning
Museer passer på, forsker i og formidler vores fælles kulturarv. De fleste museer modtager kommunale og/eller statslige midler, fordi de løser en række opgaver for samfundet. Opgaver, der kommer mere end 17 mio. gæster til gode årligt. Museer er almennyttige institutioner og alle midler går direkte til at skabe bedre og mere relevante museer.
Museer er almennyttige institutioner, ikke profitmaksimerende virksomheder med udbytte for øje, og alle midler går direkte til at skabe bedre og mere relevante museer. Det har aldrig været den politiske intention, at museer skal beskattes. Skatteproblematikken og den nye afgørelse går stik imod de seneste årtiers politiske vinde, som har blæst i retning af, at museerne skulle åbne sig for publikum, være en del af lokalsamfundet, tiltrække turister og i øvrigt tjene flere penge selv.
Skatteproblematikken går samtidig imod regeringens vision om at lave en ’generationsinvestering’ i museerne og intentionerne i øvrigt i den nu vedtagne museumsreform. Problematikken er kompliceret, som alle skattesager, men:
Løsningen er enkel:
Gør museerne reelt skattefrie. Selvejende museer bør sidestilles med kommunale og statslige museer.
For at undgå scenarier, hvor museer skal bruge mange penge – som for en stor dels vedkommende kommer fra staten – på administration, overgangsbeskatning mv., vil det give god mening at fritage museer for overgangsbeskatning eller i det mindste holde museet skadefrit, så en evt. skatteregning bliver neutraliseret.
Museer modtager midler fra stat og kommune, fordi de løfter væsentlige opgaver for samfundet og passer på og formidler vores fælles kulturarv til glæde for alle borgere. Det giver ikke mening at lade midlerne gå til spilde i administration eller lade dem løbe direkte tilbage til statskassen. Midlerne skal bruges til det, de er bestemt til: museer, der understøtter fællesskab, rækker ud til borgerne og leverer kultur til alle samfundsgrupper.
Loven bør derfor sidestille de selvejende museer med de statslige og kommunale museer og indføre generel skattefritagelse, så museerne ikke skal betale skat af deres virksomhedsdrift.
Et forslag til præcisering af lovteksten kunne være:
Lovtekst nu:
”…offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål…”
Lovtekst kunne være:
”…offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne, som også kan stamme fra nært knyttede accessoriske ydelser [inden for rammer, der til svarer det kommunale og statslige område], udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål…”
Men i ODM er vi åbne for andre idéer til lovtekst, der fjerner dette helt unødvendige benspænd for museer rundt i hele landet.
Vil du vide mere?
- Onlinemøde om skattesagen afholdt af ODM 16. december 2024: Send en mail til info@dkmuseer.dk for at modtage et link til optagelsen af onlinemødet.
- Slides med gennemgang af sagen v. advokat Pernille Backhausen (gennemgået på onlinemødet 16. december): Download slides
- SKATs vejledning til skattefritagne selskaber og institutioner
- Lovgrundlaget: Selskabsskatteloven §3 stk. 1 nr. 5 og Ligningsloven §8A
- Yderligere om sagen ved henvendelse til Nils M. Jensen på nmj@dkmuseer.dk