Nyheden om en nyopdaget skimmelsvamp, der trives med mindre fugt end andre, har givet panderynker og måske overvejelser om ændringer i klimastyringen på museernes magasiner. Museernes Grønne Akademi har været i kontakt med lektor hos Institut for Konservering, Morten Ryhl-Svendsen, som giver en faglig vurdering af risikoen for museumsmagasiner ifm. med opdagelsen af skimmelsvampen. Han pointerer, at svampen skal tages alvorligt, men ikke umiddelbart giver anledning til at ændre klimastyringen i museumsmagasinerne.
Begrænset risiko i moderne magasiner
Diverse medier har i de seneste dage fortalt om den nyopdagede skimmelsvamp, som konservator og chef for konservering og magasinering på Nationalmuseet, Camilla Jul Bastholm, beskriver i sin ph.d., der udkom i november 2024. Det kan give anledning til usikkerhed om behovet for klimastyring i museumsmagasiner.
For indeklimaet i et moderne museumsmagasin, hvor luftfugtighed kontinuert styres ved affugtning til et moderat niveau, er risikoen for et skimmeludbrud begrænset, vurderer Morten Ryhl-Svendsen:
”I forlængelse af de seneste udmeldinger om fund af såkaldte xerofile skimmelsvampe (som kræver meget lidt fugt) i danske museumsbygninger, må vi erkende, at der stadig vides meget lidt om deres udbredelse og årsager til deres opblomstring. Dette vil forhåbentligt blive afdækket i de fortsatte forskningsprojekter, som pågår lige nu med undersøgelser i en række museumsmagasiner.
Som det påpeges i udtalelserne fra Nationalmuseet, styres vækstbetingelserne for denne type skimmel primært af den relative luftfugtighed. Ofte ses problemer med skimmel primært at opstå i områder hvor en lokalt lavere temperatur skaber et mere fugtigt mikroklima. Dette kan fx være et køligt hjørne. Ligeledes kan selv kortvarige men uheldige hændelser såsom nedbrud i klimaanlæg eller vandskader fremme skimmeludbrud, eller sporer fra skimmel kan bæres videre fra tidligere ophold under dårlige forhold. Temperatur ser i sig selv ikke ud til at have nogen væsentlig indflydelse på skimmelforekomsten, indenfor hvad man kan forvente af det typiske danske indeklima i magasinbygninger.”
Derfor er der ikke med den nuværende viden grund til at ændre på de indeklimagrænser, som anbefales for almindelige museumssamlinger, konkluderer Morten Ryhl-Svendsen. En grundlæggende forudsætning er dog, at genstande som flyttes ind fra tidligere problemområder med aktive skimmeludbrud bliver afrenset før de indføres i de nye magasiner.
Skal tages alvorligt
Når det kommer til hensynet til både genstande og medarbejdere, mener direktør for Organisationen Danske Museer, Nils M. Jensen, på linje med Morten Ryhl-Svendsen, at skimmelsvampen er vigtig at forholde sig til: ”Det er selvfølgelig alvorligt, når forskerne finder ud af, at der er noget, der truer det, som museerne er sat til at passe på, men som også kan være en trussel for dem, der skal arbejde med samlingerne”.
Han pointerer også at skimmelsvamp er en høj prioritet for landets museer, og at de har godt styr på sikkerheden for både genstande og mennesker. Han påpeger desuden, at forskningen i skimmelsvampe i museumssamlinger er i gang:
– Så vidt jeg er bekendt med, så får vi nogle forskningsresultater ved udgangen af 2025, så det vil vi afvente med spænding for at finde ud af, hvad næste skridt skal være.
Nils M. Jensen henviser blandt andet til et forskningsprojekt hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Camilla Jul Bastholm underviser på vores kursus, hvor du kan lære mere om håndtering af skimmelsvampe i museets samlinger. Du kan lære mere om Camillas forskning i denne artikel, der er udgivet i forbindelse hendes ph.d.-projekt.