Gennem støtte til sociale indsatser i Danmark arbejder Augustinus Fonden for at løfte livskvaliteten for voksne i de mest udsatte positioner i samfundet. Ved at støtte projekter, der bygger bro mellem kultur- og sociale aktører, er det ønsket at bidrage til f.eks. meningsfulde fællesskaber, livsmestring eller skabe frirum for målgruppen.
Med to årlige ansøgningsrunder vil Augustinus Fonden skabe større klarhed omkring krav og kriterier, blandt andet i relation til målgruppefokus, projektindhold og forventninger til faglig og organisatorisk forankring.
Find mere information om initiativet på fondens hjemmeside.
Information om ansøgningsrunderne
Der er to årlige ansøgningsfrister:
- 5. maj 2025: Ansøgninger modtaget i denne pulje kan forvente svar ultimo juni.
- 3. november 2025: Ansøgninger modtaget i denne pulje kan forvente svar ultimo december.
Ansøgere kan være en social organisation eller en kulturinstitution. Ansøgninger vil typisk forene en social organisations indsats for målgruppen med en professionel kunst- eller kulturfaglig institutions fag- og formidlingsekspertise. Centralt i projekterne står samarbejdet mellem aktørerne, der bringer både social- og kunst/kulturfaglige kompetencer i spil.
Find vejledning, Q&A, eksempler på støttede projekter, og hvordan ansøgninger kan indsendes her.