Call for papers: ENCOUNTER-konference

Det europæiske netværk for herregårdsforskning ENCOUNTER, som Dansk Center for Herregårdsforskning, Gammel Estrup, er tovholder for, udsender hermed Call for Papers til den 9. ENCOUNTER-konference i oktober 2025 i Danmark. Med temaet “Servants, Labourers, and the Manorial World: Alternative Perspectives” vil konferencen tage fat på at belyse herregården som social verden gennem tiden på godt og ondt. Dette inkluderer at kaste lys over husholdninger, landsbyer, og godsets beboere,  forholdene og de materielle realiteter for tjenestefolk og arbejdere samt de organisatoriske strukturer. Konferencen vil også undersøge konflikter, modstand og grænser i godsets verden.

Sådan bidrager du

Hvis du ønsker at bidrage til konferencen, skal du sende et kort abstract (½ side + en kort biografi) skal sendes til Signe Boeskov på sb@gammelestrup.dk senest den 20. marts 2025. Præsentationer skal være på engelsk og vare ca. 20 minutter. Svar på abstracts gives senest den 10. april 2025.

Læs mere her.

Praktisk information

Sted: Ledreborg Slot, Sjælland, Danmark
Dato: 9.-11. oktober 2025
Program: 1½ dags konference og 1½ dags ekskursioner til herregårdsmiljøer i området

Mere information offentliggøres i foråret 2025 via nyhedsbreve og på encounter.network.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Signe Boeskov på sb@gammelestrup.dk eller Klaus Højberg på klh@gammelestrup.dk.

Publiceret:
30/01/2025