Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film inviterer til seminar: AI på arkiver og museer

Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film inviterer d. 30. januar til seminar om AI på arkiver og museer.

Fra at være fremtidsmusik og noget for de få – er AI værktøjer i princippet blevet hver mands eje.

Eller? Gælder det også inden for arbejdet med den fotografiske og filmiske kulturarv? Og i formidlingen af samlingerne på kulturinstitutionerne.

På seminaret får du en intro til de teknologiske muligheder, hvorefter vi med udgangspunkt i forskellige cases fra Danmark og Norden bliver opdateret på, hvordan AI aktuelt bruges i arbejdet med foto- og filmsamlinger samt i kunsten.

Se det fulde program her.

Praktisk information

Hvornår: 30. januar 2025 kl. 10.00-16.00

Hvor: Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense

Pris: medlemmer 695,- kr. Ikke-medlemmer 995,- kr.

Tilmelding: senest 24. januar 2025 til LFFs næstforperson på bente.jensen@aalborg.dk

Læs mere om tilmelding her.


Publiceret:
28/11/2024