Op mod 200 museumsfolk udvekslede erfaringer og udfordringer på ODM’s formidlingsseminar. Brugerinddragelse og nuanceret målgruppearbejde var centralt for mange oplæg og samtaler.
”43 procent af danskerne har ikke været på Nationalmuseet de sidste ti år”. ”Vi står ikke på en brændende platform, men vi er på vej ind i dødens gab.” ”De danske børn og turisternes børn skal plage deres forældre om at komme på Nationalmuseet.”
De statistiske sandheder om Nationalmuseets besøgende samt dele af deres nye formidlingsstrategi springer frem på skærmen under ODM’s formidlingsseminar i Middelfart.
På linje med deres medieeksponerede direktør lægger Nationalmuseets vicedirektør Camilla Mordhorst og formidlingschef Anni Mogensen hverken skjul på de udfordringer, Nationalmuseet står overfor, eller hvordan museet med kedsomhedsknapper og inspiration fra filmbranchen agter at blive attraktivt for en langt større del af befolkningen.
Unges laboratorier for kunst
Med samme åbenhed fortæller Statens Museums for Kunsts formidlingschef Berit Anne Larsen et par timer senere om, hvordan nationalgalleriet ved at oprette ULK (Unges Laboratorier for Kunst) og gå i dialog med yngre målgrupper har hævet andelen af 14-29-årige fra 28 til 42 procent siden 2009. Og hvilke indsatser, museet har søsat for at nå ud til en bredere del af den danske befolkning. 51 procent af de besøgende på SMK har lange videregående uddannelser. På landsplan udgør de kun 10 procent.
”Oplæggene gjorde det klart for mig, at vi har brug for at kende vores målgrupper bedre. Jeg har fået stor inspiration til, hvordan vi kan undersøge vores målgrupper,” fortæller en af formidlingsseminariets deltagere, museumsinspektør Mathias Tryggedsson fra Nyborg Slot. Museumsleder på det nye Tirpitz i Blåvand, Mette Bjerrums indspark om målgruppearbejde hentede han også stor inspiration i.
”De har bygget det nye museum til tre forskellige målgrupper og med udgangspunkt i tre forskellige tematikker. I stedet for at gå efter at appellere til nye målgrupper, så sagde de, hvordan kan vi lave noget til de målgrupper, vi allerede har. De vender den altså 180 grader om og laver et produkt til de segmenter, de har i forvejen. Det var mega spændende,” tilføjer han.
’Fokus på målgrupper’ er navnet på det ene af de tre dialogfora, som danner rammerne om seminariets anden dag. Tine Nygaard lægger ud med at referere til et faktum, som muligvis provokerer nogen, som hun siger.
Veluddannet dansk middelklasse
”Vi, der arbejder med kulturformidling i museumsverdenen tilhører primært en veluddannet dansk middelklasse. Det er der slet ikke noget galt med. Men det gør, at vi skal anstrenge os mere for at finde ud af, hvem de andre er. Det er grundlæggende vigtigt, at man er i stand til at sætte sine egne interesser og værdier til side, når man arbejder med målgrupper,” siger Tine Nygaard.
Blandt dialogforummets deltagere er Museum Lolland-Falsters direktør, Ulla Schaltz, som deltog i ODM’s Formidlingsseminar første gang i 1991.
”Målgruppearbejde er meget oppe i tiden. Det er vigtigt, fordi vi ved for lidt om vores brugere. Vi får desværre ikke så meget ud af de nationale brugerundersøgelser, (som Slots- og Kulturstyrelsen står bag, red.). Spørgsmålet er, om vi skal begynde at lave vores egne undersøgelser. Men det er vigtigt, at det ikke bliver et ressourcedræn,” siger Ulla Schaltz.
Solveig Hanusardottir fra Færøernes Kunstmuseum blev meget inspireret af at høre om de ikke-brugerundersøgelser, som både Nationalmuseet og SMK har gennemført. Og om hvordan museerne går i dialog med de dele af befolkningen, som sjældent eller aldrig aflægger dem et besøg.
”Lige nu kører jeg et projekt med skolernes mellemtrin, og vi har også en del formidling målrettet gymnasier. Men vi har brug for at nå ud til flere målgrupper. På Færøernes Kunstmuseum er standard besøgspersonen en pensioneret kvinde.”
Kan vendespil vække Grønlands fortid til live?
Museumsformidling målrettet børn er også en af grundene til, at mange deltager i årets formidlingsseminar. Ujammiugaq Engell fra Grønlands Nationalmuseum er i fuld gang med at opstarte en skoletjeneste for de grønlandske museer. Inspireret af et oplæg i det andet af de tre dialogfora 'Børn og Unge', har hun fået en ide til at lave et vendespil med fotografier af nogle af museets mange jagtredskaber, kunstgenstande og tekstiler.
”Vi har en ganske fin permanent udstilling, men den er desværre stadig meget traditionelt formidlet og svær at forstå for børn. Det handler om at få vækket børnenes interesse for museets genstande. I virkeligheden er den grønlandske kultur meget mere immateriael og baseret på myter, sagn og orale traditioner. Jeg vil gerne have børnene til at inkorporere genstandene i deres egne sagn og fortællinger om fortiden. Der kan vendespillet være en god metode," siger Ujammiugaq Engell, som er den ene af syv grønlandske museumsansatte, der deltager i formidlingsseminaret år.
På Skanderborg Museum står Stine Kongsted i spidsen for et nyt projekt henvendt til kommunens fireårige.
”Det handler om ikke bare at være den der museumsmedarbejder, der står og fortæller ting. Det handler om at børnene skal kunne relatere den viden, de får, til deres eget liv. Det får jeg en masse inspiration til her," siger hun.