Herunder finder du praktiske oplysninger, der kan være til hjælp, hvadenten du er besøgende, kursist eller underviser hos ODM. Har du spørgsmål, så kontakt os på telefon 4914 3966.
Find vej til ODM samt adgangsforhold i ODM's kontorer
ODM's kontorer ligger i gåafstand fra Københavns Hovedbanegård og lige ved Københavns Rådhus. Til hjælp når du skal navigere, kan du se kort og kørselsvejledning til ODM, og kommer du med offentlige transportmidler kan du bruge fx Rejseplanen til at finde tog og busser til ODM's dør.
ODM's kontorer og kursuslokaler ligger på anden etage i den historiske bygning Vartov (se efter skilte når du kommer op ad trappen). Der er installeret stolelift i opgang D, men ring gerne til os, så vi kan vejlede dig om, hvordan du lettest kommer til lokalerne.
Parkering
Der kan være rift om pladserne i Indre By, så det kan betale sig at planlægge parkering i forvejen. Find information om, hvor du kan stille bilen, når du skal på kursus hos ODM i København.
Rejseafregning
Har du udlæg i forbindelse med aktiviteter, der ikke er i forbindelse med ODM's efteruddannelse, skal du benytte ODM's skema. Det kan være, når du har udlæg til kørselsrefusion i forbindelse med ODM's arrangementer. Husk at vedhæfte originale bilag. Ved overførsel af honorar skal CPR-nummer oplyses - kontakt ODM's sekretariat for skema til dette.
Er du underviser og har du spørgsmål i forbindelse med honorar og rejseafregning i forbindelse med ODM’s kurser og efteruddannelse, så kontakt Kirstine Martinsen, kwm@dkmuseer.dk. Læs også mere om ODM Efteruddannelse her.
Regarding disbursement and payment of fees
Use this document when requesting disbursement of travel or other costs as well as payment of honoraries and fees. Remember to include the relevant documentation.
Nyhedsbreve
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og hold dig opdateret på kurser, arrangementer og politisk nyt indenfor museumsområdet.
ODM's CVR-nummer
Er DK 28439725. ODM har ikke noget EAN-nummer.
Medlemsnumre
Find dit museums medlemsnummer i medlemslisten.