Brandmanager med ansvar for formidling og publikumsoplevelser hos Rudersdal Museer

Ansøgningsfrist: 14-03-2022

Om jobbet
Har du blik for den gode publikumsoplevelse? Kan du skabe opmærksomhed? Ser du muligheder? Smitter dit engagement? Har du lyst til at gøre en forskel? Så er du måske den brandmanager Rudersdal Museer søger.

Rudersdal Museer ønsker at blive et musealt fyrtårn i Nordsjælland og søger derfor dig, der kan få omverdenen til at se vores vej. Aktualitet, kvalitet og den gode brugeroplevelse er dét, der skal kendetegne museet og tiltrække gæster.

Opgaver og ansvarsområder
Som brandmanager med ansvar for formidling og publikumsoplevelser får du et tæt samarbejde med museumschefen om museets udvikling. Her skal du medvirke til at videreudvikle museets brand med afsæt i museets ansvarsområder og udvikle publikumsrettede tilbud i overensstemmelse med museets ambitioner. Dette indebærer effektuering af allerede planlagte projekter, samt udvikling og realisering af yderligere initiativer med fokus på brugeroplevelse, profilering og aktualitet der understøtter museets brand.

Sammen med museumschefen og de to afdelingsledere skal du opbygge et ambitiøst og engageret formidlingsteam, der skal varetage et bredt sæt af opgaver indenfor udvikling, realisering og evaluering.

Du får ansvar for:

  • Videreudvikling af museets tre afdelingers særlige profil og historie
  • Udvikling af museets kommercielle tilbud
  • Tilrettelæggelse af omvisnings- og formidlingsprogram
  • Udvikling og realisering af museets kommunikationsstrategi
  • Strategisk markedsføring
  • Udvikling af strategiske partnerskaber
  • Drift af museumsbutikker
  • Etablering af fokusgrupper, der kan medvirke til kvalificering af museets formidlings- og undervisningstilbud samt øvrige publikumsrettede tiltag.
  • Evaluering af museets initiativer
  • Intern samt ekstern vidensdeling af data fra brugerundersøgelser og museets systematiske evalueringer samt forankring af erfaringer herfra ifm. udvikling af formidlingstilbud og publikumsrettede tiltag.
  • Budgetlægning og budgetopfølgning i forbindelse med projekter og markedsføring.
  • Udformning af fondsansøgninger og -afrapporteringer indgår som en fast opgave i stillingen.

Din profil
Faglige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for museulogi, turisme, forretningsudvikling, events eller lign.

Du har dokumenteret erfaring med flere af følgende områder:

  • Formidling og udvikling af modtagerorienterede formidlingstilbud og andre publikumsrettede tiltag, der understøtter overordnede strategier.
  • Udvikling og eksekvering af succesfuld kommunikationsstrategi.
  • Ansvar for markedsføring i en kulturinstitution.
  • Udvikling af brand.
  • Strategisk arbejde med målgrupper og publikumsudvikling på et museum eller en beslægtet kulturinstitution.
  • Analyse, evaluering og brug af data fra f.eks. kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser.
  • Udarbejdelse af fondsansøgninger.

Det vil være en fordel at du er en erfaren bruger af InDesign, Photoshop samt er fortrolig med digital og visuel kommunikation.

Personlige kvalifikationer

  • Strategisk tænkende og analytisk tilgang til opgaver.
  • Gode samarbejdsevner, der bygger på forståelse af, og lyst til, at samarbejde med mange forskellige fagligheder.
  • Er udadvendt og god til at kommunikere i både skrift og tale.
  • Er idérig og har blik for realisering.

Glimt i øjet og humoristisk sans er en stor fordel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Rudersdal Museer følger de kommunale overenskomster, og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Akademikerne.

Arbejdssted er Administrationen, Biblioteksalleen 5, 2840 Nærum.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise anmærkningsfri straffeattest.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om os
Rudersdal Museer er et kommunalt statsanerkendt museum bestående af Vedbækfundene, Mothsgården og Lokalhistorisk Arkiv. Kig gerne på vores hjemmeside på www.rudersdalmuseer.dk for information om museet og inspiration til den næste udflugt for dig og dine nærmeste.

Søg stillingen her.

Samtaler:
Der vil blive indkaldt til samtaler til afholdelse efter ansøgningsfristen.

Publiceret:
04/03/2022