Er du faglært tjener eller har stor erfaring inden for lignende stillinger? Har du lyst til at blive en del af et team, hvor det gode arbejdsmiljø og samarbejde vægtes i dagligdagen? Så er du måske vores nye kollega.

Moesgaards café søger tjener / cafémedhjælper på fuldtid og deltid

Vi er servicemindede og lægger stor stolthed i vores fag. Vi dyrker detaljerne, og gør altid vores ypperste i bestræbelsen på at opfylde vores gæsters ønsker og behov. Vi søger en kollega, der har lyst til at sætte aftryk og som forstår at god service og godt værtskab går hånd i hånd.

Jobbet
Professionel servering i vores café, i mødelokaler samt ved events. Guide og vejlede vores gæster om valg af menu og drikkevarer. Vi laver så vidt muligt al mad fra bunden og har også vores eget bageri, så det er samtidig vigtigt at du har erfaring med præsentation af vores mad.

Dig
Du er tjener eller har stor erfaring med tjenerfaget. Du er punktlig, stabil, og kvalitets- og ansvarsbevidst. Du har sans for ordentlighed, et godt humør, kan bevare overblikket når det går stærkt og du ikke er bange for at tage fat. Kan du sige ja til ovenstående, og har du lyst til et travlt og sjovt job, gode kolleger og glade gæster, så er du måske den rette kandidat.

Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår ifølge Hoteloverenskomsten indgået mellem Dansk Erhverv og 3F, ordnede arbejdsforhold, rabat til museer og en aktiv personaleforening.

Din daglige arbejdsgang vil være fra tirsdag til søndag samt fridage i løbet af ugen. Mandage holdes der lukket, dog i skolernes ferie samt hen over sommeren, vil der også være åbent om mandagen. Weekendfri følger vi overenskomsten med 5 weekender over 3 mdr. Din arbejdstid skal opfyldes som et gennemsnit over en 13 ugers turnus periode, så du får god afveksling året igennem.

Du møder fra kl. 8.00 og har normalt fri kl. 17.15, alt efter om det er fuldtid eller deltid. I løbet af ugen vil der kunne forekomme aftenvagter.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Er det noget for dig?
Så send os din ansøgning med udførligt CV i én PDF til job@moesgaardmuseum.dk med angivelse af ”Tjener” i emnefeltet. Vi kalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af café René Spindler Ousen på telefon 21 16 12 90.

Læs mere her

Publiceret:
08/10/2021