Orden og kaos i jernalderen er det overordnede emne for årets jernalderseminar. Seminaret er delt ind i tre temaer, og skal ses som en inspiration for museums- og universitetsverdenen.

Vi bruger husenes og landsbyernes udvikling som den centrale markør for samfundsudvikling og forandring. Derfor er det relevant at diskutere både perioder med orden, lang og stabil kontinuitet samt perioder med kaos, hurtige forandringer og brud. I fællesskab omsætter vi stolpehuller til en dybere forståelse for jernalderens samfund.

Seminaret byder på en stribe dygtige forskere fra den danske museums- og universitetsverden og foregår på dansk.

Foreløbigt program (opdateres løbende):

  • 9-10: Formiddagskaffe og mulighed for at besøge Kulturmuseets udstillinger
  • 10-12: Session 1 – et teoretisk og metodisk udgangspunkt
  • 12-13: Frokost og mulighed for besøg i særudstillingen Pigen fra Egtved
  • 13-15: Session 2 - orden eller kaos i stolpehuller
  • 15-15.30: Eftermiddagskaffe
  • 15.30-17.30: Session 3 - fra kaos til orden
  • 18.00. Middag på en restaurant i Vejle for tilmeldte

Deltagelse koster 250 kroner (125 for studerende).

Tid, sted og tilmelding

24. september kl. 10-17.30 

Kulturmuseet i Vejle, Spinderigade 11E

Læs mere og tilmeld dig på vejlemuseerne.dk/jernalderseminar

Publiceret:
19/05/2021