Alle bruger kultur, men hvem bruger hvad og hvor meget? Det kommer Danmarks Statistik med et bud på i en analyse af befolkningens kulturvaner.

Befolkningen deler sig i denne analyse i fem grupper baseret på forbrug set i forhold til gennemsnittet:

  • Bredt kulturforbrug (16 %) - mere ivrige kulturforbrugere på tværs af kulturen end befolkningen generelt
  • Lavt kulturforbrug (28 %) - mindre kulturforbrugende på tværs af kulturen end befolkningen generelt
  • Museer og billedkunst (12 %) - går markant mere på museum og opsøger billedkunst end befolkningen generelt
  • Scenekunst og livesport (22 %) - er oftere tilskuere til scenekunst (både hjemmefra og ude) og livesport end befolkningen generelt
  • Bibliotek (22 %) - bruger biblioteket markant mere (både hjemmefra og ude) end resten af befolkningen generelt

Et nærmere kig på gruppen Museer og billedkunst viser en overrepræsentation af folk med bopæl i hovedstadsområdet og storbykommuner, det samme gælder folk over 55 år. Til gengæld er andelen af mænd og kvinder ligeligt fordelt, ligesom niveauet af uddannelse ganske godt afspejler fordelingen i befolkningen generelt. 

 

 

 

Publiceret:
19/10/2021