ODM har en aftale med Elsebeth Hjortshøj Rasmussen, advokat og partner, Hejm Advokater, der er specialist i bl.a. museers moms- og afgiftsmæssige rettigheder og pligter. Elsebeth giver i sin klumme løbende råd om, hvordan museer kan få det bedste ud af moms og afgifter. Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte hende.

Læs klummerne herunder om:

  • Juni 2019: Når jeres museum skal bygge, ombygge eller renovere, skal I huske udbudsreglerne
  • Februar 2019: Den nye ferielov
  • Juni 2017: UPS! – Ændringen har også betydning for størrelsen af momsfradraget
  • November 2016: Museer skal også overholde persondataforordningen – sådan kommer du i gang
  • Juni 2016: Moms og arkæologiske undersøgelser
  • Juni 2015: Momskompensation - reminder - fristen er 1. juli
  • Juni 2015: Nyt igen igen i forhold til momskompensationsordningen
  • Juni 2014: Ændringer i momskompensationsordningen
  • April 2013: Momskompensationsordningen - hvad går den ud på, og er der penge i den til jeres museum?

 

Juni 2019: Når jeres museum skal bygge, ombygge eller renovere, skal I huske udbudsreglerne

Af advokat Jacob Naur, Hejm Vilsgaard Advokater

Museer, der bygger nyt, som skal have nyt it-system, eller som skal have renoveret en ældre fløj, skal huske at overholde udbudsreglerne. Her kigger vi lidt nærmere på udbudsreglerne i grundtræk, så I får en bedre forståelse.

Formålet med udbudsreglerne
Groft sagt kan man sige, at udbudsreglerne drejer sig om at sikre, at offentlige midler bruges bedst muligt – bedst til prisen.

Men udbudsreglerne rækker også lidt længere, for udbudsreglerne skal også sørge for, at det ikke er den offentlige administrationschefs venner eller ligefrem chefens eget firma, der vinder opgaven.

Endelig skal udbudsreglerne sikre, at opgaver over en vis størrelse udbydes i EU for at understøtte skabelsen af det indre marked.

Gælder udbudsreglerne for jeres museum?
Er man en offentlig myndighed, et offentligretligt organ eller modtager man offentlig støtte til sit byggeri, skal man overholde udbudsreglerne.

Det er relativt let at konstatere, at staten, regionerne og kommunerne er offentlige myndigheder. Nogle museer vil samtidig falde i denne kategori, alt efter hvordan de er knyttet til en offentlig myndighed. Det kan eksempelvis være, hvis de er kommunalt eller statsejede. De fleste museer vil dog skulle finde ud af, om de er offentligretlige organer.

Man er et offentligretligt organ, hvis man er 1) en juridisk person, der er 2) oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter. Det er de første to kriterier, der skal være opfyldt. Et tredje skal dog også være opfyldt. Man skal således også være 3) enten i væsentlig grad finansieret eller kontrolleret af det offentlige eller begge dele.

Det tredje kriterie, finansierings- og kontrolkriteriet, formuleres på den måde, at man for mere end halvdelens vedkommende skal være finansieret af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer (finansiering) eller være underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer eller have en bestyrelse eller direktion eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer (kontrol).

Er man ikke en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, skal man dog stadig følge udbudsreglerne, hvis et indkøb, eksempelvis et byggeri, modtager støtte, herunder garantier.

Det er min vurdering, at langt de fleste museer vil falde ind under kategorien offentligretligt organer, hvis de da ikke ligefrem er ejet af en kommune eller staten og da anses for offentlige myndigheder efter udbudsreglerne. Dermed skal museerne ganske ofte følge udbudsreglerne ved indkøb, men der kan dog være undtagelser.

Indkøb: De 3 typer
Lidt banalt sagt, gælder udbudsreglerne, når man køber ind som offentlig myndighed eller offentligretligt organ.

De indkøb, der skal foregå efter udbudsreglerne, deler man typisk op i 3 kategorier: Varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Indkøb af medarbejdere, det vil sige ansættelse, og køb eller leje af fast ejendom er dog ikke omfattet af udbudsreglerne.

Man skal vide, hvilken kategori indkøbet falder i. Ellers kan man ikke vælge det rigtige udbudsregelsæt. Især hvis indkøbet er blandet, kan det være lidt svært at finde ud af.

Dertil kommer, at man skal anslå, hvad indkøbet alt i alt vil komme til at koste i sidste ende. Jo dyrere indkøb, jo flere procesregler skal man overholde.

Regelsæt og tærskler
De regelsæt, som museerne skal holde sig for øje, er tilbudsloven og udbudsloven. Begge love indeholder regler for, hvilken procedure man skal følge, når man foretager et indkøb. Og de gælder, uanset om indkøbet består af nye computere, indkøb af en konsulentydelse, udskiftning af ledninger, omdannelse af udearealer eller opførelse af en ny museumsbygning til flere hundrede millioner kroner osv.

Indkøber man varer eller tjenesteydelser, skal man følge procedurerne i udbudslovens afsnit II over 1.645.367 kr. ekskl. moms. Under denne tærskel skal man i stedet følge afsnit IV eller V i samme.

Køber man en bygge- og anlægsarbejder ind, skal man følge procedurerne i udbudsloven over 41.305.415 kr. ekskl. moms. Under denne tærskel skal man i stedet følge procedurerne tilbudsloven.

Uanset om man skal følge de strenge regler i udbudslovens afsnit II eller de lidt enklere regler i tilbudsloven eller de helt enkle regler i udbudslovens afsnit IV og V, skal man helt grundlæggende altid beskrive, 1) hvad der skal købes, 2) hvordan man vinder kontrakten, 3) bekendtgøre mere eller mindre bredt at man køber ind og endelig 4) udvælge en vinder efter de krav, man selv har fastsat.

Hvis et museum ikke følger reglerne
Klagenævnet for Udbud afgør løbende sager vedrørende klager over fejl i et udbud og klager over manglende udbud. Får klager ret, kan det i værste fald betyde, at aftalen om indkøbet erklæres for at være uden virkning, og at udbyderen skal betale erstatning til klageren. I andre tilfælde vil udbuddet blot blive annulleret.

På det seneste er der imidlertid kommet mere fokus på at overholde udbudsreglerne, ikke mindst da afsløringer af manglende overholdelse af reglerne flere steder har ført til fyringer af ledelse eller medarbejdere.

Hvor kan man hente yderligere information?
Kommer man frem til, at man er omfattet af reglerne, fordi man er en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ eller indkøbet er støttet, kan man passende starte med at orientere sig på hjemmesiden for Rådgivningsenheden.

Rådgivningsenheden er oprettet i et samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen set i lyset af, at der de senere år har været for mange sager med indkøb, der i strid med reglerne ikke har været udbudt. Samtidig ønsker man at opbygge et statsligt kompetencecenter på udbudsområdet.

Rådgivningsenheden yder kun rådgivning til statslige indkøbere, men de stiller en lang række skabeloner frit til rådighed for alle. Så det er et godt sted at starte, uanset hvor man arbejder med indkøb gennem udbud.
Så kan museerne gå i gang med at få mest muligt for pengene. Vejen dertil går gennem udbudsreglerne.

Februar 2019Den nye ferielov 

Den 1. september 2020 træder en nye ferielov i kraft og afløser dermed den nuværende ferielov. Overgangsregler i loven bevirker imidlertid, at der allerede nu er behov for at forholde sig til de ændringer, den nye ferielov medfører.

Baggrund
Vedtagelsen af den nye ferielov sker som følge af, at den nuværende ferielov er i strid med EU's arbejdstidsdirektiv. I henhold til direktivet har alle medarbejdere krav på mindst 4 ugers betalt ferie, som kan optjenes og afholdes inden for en periode på 12 måneder. Efter de nuværende regler er der ikke sammenfald mellem optjeningsperioden og afholdelsesperioden, og der kan derfor gå op til 16 måneder, inden en nyansat får ret til at afholde betalt ferie.

Feriefridage og en eventuel 6. ferieuge er ikke omfattet af ferieloven og er reguleret i overenskomster og lokalaftaler.

Ferieåret ændres
Ferieåret omlægges, så det fremover går fra den 1. september til den 31. august. Optjent ferie kan afholdes i ferieåret plus 4 måneder, dvs. fra 1. september til 31. december i det følgende år.

Ferie, der optjenes i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021, kan afholdes i perioden 1. september 2020 til 31. december 2021.

Optjeningsretten
I det væsentligste er medarbejdernes rettigheder til ferie uforandrede efter den nye ferielov. Funktionærer og funktionærlignende medarbejdere bibeholder retten til ferie med løn, og timelønnede medarbejdere bibeholder retten til ferie med løn.

Medarbejderne optjener fortsat 2,08 dages ferie for hver måned, de er ansat, og ferieprocen-ten er også fremadrettet 12,5 pct.

Ferietillæg
Udbetalingstidspunktet for ferietillægget ændres, så det fremover skal udbetales samtidigt med afholdelse af ferie. Alternativt kan udbetalingen opdeles i to udbetalinger i henholdsvis maj og august.

Samtidighedsferie
Den væsentligste ændring efter den nye ferielov er indførelsen af samtidighedsferie, hvorefter ferie kan afholdes i takt med, at den optjenes. Det tidligere princip med forskydning af ferieår og optjeningsår bortfalder derfor.

Fremover kan medarbejdere holde ferie samtidig med, at den optjenes. Når medarbejderen har arbejdet en måned, har vedkommende ret til at holde 2,08 dages betalt ferie.

Forskudsferie
Arbejdsgiver og medarbejder kan aftale, at medarbejderen afholder ferie på forskud. Den afholdte ferie fradrages i senere optjente feriedage. Hvis medarbejder fratræder sin stilling, inden der er optjent ferie til dækning af forskudsferie, vil arbejdsgiver have krav på tilbagebetaling af for megen afholdt ferie. Forskudsferie kan derfor være uhensigtsmæssigt ved fratæden.

Overgangsordning
Ferie optjent i 2018 kan afholdes fra 1. maj 2019 indtil 30. april 2020. Der er derfor sammen-fald mellem ferie optjent efter de nye regler i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 og ferie optjent i 2018. Som følge heraf indefryses samtidighedsferien for 1. september 2019 til 31. august 2020 og bliver til såkaldte "tilgodehavende feriemidler".

Optjeningsåret 2019, der starter 1. januar 2019, løber derfor kun til 31. august 2019. I denne periode kan medarbejderen optjene op til 16,64 feriedage (2,08 dag pr. måned).  Ferie optjent i perioden (med tillæg af eventuel overført ferie fra tidligere år) skal som udgangspunkt holdes i perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Nyansatte i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020
Der er lavet en særordning, hvor nyansatte uden optjent ferie, som alene optjener ferie til ”in-defrysning”, kan anvende op til 8,3 feriedage af den indefrosne ferie.

Fond
Der bliver etableret en fondsordning, der skal administrere de indeholdte feriepenge. Den enkel-te virksomhed kan enten beholde værdien af de fem ugers ferie eller indbetale pengene til en ny feriefond.

Tilgodehavende feriemidler udbetales først i forbindelse med, at en medarbejder forlader arbejdsmarkedet.

Hvad bør I, som arbejdsgivere nu gøre?
Informere jeres medarbejdere
Vi anbefaler, at I orienterer jeres ansatte om de nye regler og de konsekvenser, som reglerne har for dem.

Sikre at jeres kontrakter er i compliance
Den nye ferielov indskrænker mulighederne for at aftale fravigelser af ferieloven, herunder kortere varsling af ferie. Vi anbefaler, at alle kontrakter gennemgås og, om nødvendigt, tilret-tes.

Overvej i øvrigt om der skal ske sproglige tilpasninger af kontraktens bestemmelser om ferie.

Overveje likviditetspåvirkning
Samtidighedsferie vil påvirke jeres løbende likviditet, idet der går kortere tid, fra ferie optjenes, og til den afholdes. Vær derfor opmærksom på om det skaber likviditetsmæssige udfordringer.

Advokat Hans Henrik Bondegaard
Mail: hb@hvlaw.dk, mobilnummer: 29133282

Juni 2017UPS! – Ændringen har også betydning for størrelsen af momsfradraget 

Så blev det sommer. I lyset af solens varme grønnes og blomstrer det alle vegne, og ferie er snart ikke blot en drøm, men en realitet. En skøn tid, som næppe mange vil associere med ”moms”.

Ikke desto mindre er det ”moms”, som denne klumme skal omhandle - nærmere betegnet ”momsfradrag”, som kan blive til ”UPS-momsfradrag”.

Hvad er så det for en størrelse?

Det er det, som sker, hvis et museum ændrer eller stopper sine momspligtige aktiviteter og i den forbindelse glemmer at tage højde for, at en konsekvens heraf vil være et markant mindre momsfradrag af alle de udgifter, som er omfattet af retten til delvist momsfradrag. Det er f.eks. udgifter til el, vand, varme, administration, revision, IT, markedsføring, rengøring og visse udgifter til reparation og vedligeholdelse af bygninger/lokaler samt nybygning/ombygning/tilbygning.

Lad mig give et eksempel, som er fra den virkelige verden.

Et museum havde i mange år drevet sin egen café med egne ansatte og alt det, som dertil kræves. Bestyrelsen mente af flere grunde, at det ikke var hensigtsmæssigt, at museet fortsatte med selv at drive caféen, og det blev derfor besluttet, at museet skulle bortforpagte caféen.

Museet fandt en dygtig forpagter, og der blev indgået en kontrakt med ham. Størrelsen af de årlige indtægter fra forpagtningsafgiften var naturligvis markant mindre end de årlige (momspligtige) indtægter fra caféen, som museet hidtil havde haft, og som museet havde opkrævet moms af. Til gengæld havde museet jo heller ikke længere udgifter til lønninger, varekøb, inventar m.m.

Museet huskede at lade sig frivilligt registrere for bortforpagtning af caféen og opkrævede moms af forpagtningsafgiften.

Efter afslutningen af det første år med bortforpagtningen kunne museet konstatere, at det havde været en succes. Forpagteren var dygtig, og ikke mindst var det en lettelse for museet ikke selv at skulle stå for driften af caféen.

Så kom ”momsen”. Den ødelagde det glade billede.

Det opdagede museet imidlertid først, da det skulle opgøre størrelsen af sin delvise momsfradragsprocent for det år, hvor caféen havde været bortforpagtet. Som bekendt beregnes den delvise momsfradragsprocent overordnet set på baggrund af forholdet mellem museets momspligtige indtægter i forhold til museets samlede indtægter. Det er den såkaldte ”brøk”, og den ser således ud:

Procenten afrundes opad til nærmeste hele tal.

Museets samlede årlige momspligtige indtægter var jo faldet betydeligt på grund af bortforpagtningen af caféen, og den delvise momsfradragsprocent faldt dermed også betydeligt. I forhold til året før faldt fradragsprocenten fra 61% til 19%. Det havde museet ikke tænkt på, da det besluttede at bortforpagte caféen.

Museet havde budgetteret med, at det kunne fradrage 61% af momsen af sine udgifter til el, vand, varme, administration, revision, IT og alle de andre udgifter, som jeg har nævnt ovenfor. Det kunne museet ikke. Det kunne kun fradrage moms af disse udgifter med 19%. Det betød et manglende delvist momsfradrag for museet på lige omkring 300.000 kr. Ydermere betød det også, at museet i de efterfølgende år ville miste momsfradrag af samme årsag.

Museet kunne så være glad for, at det ikke inden for de senere år havde opnået delvist momsfradrag af udgifter til større reparations- og vedligeholdelsesarbejder eller udgifter til nybygning/tilbygning/ombygning, for så skulle museet også have tilbagebetalt en del af dette momsfradrag til SKAT i henhold til de såkaldte regler om regulering af investeringsgoder.

Nu skal de fleste historier helst ende godt, så tænk nu i stedet for på den situation, hvor et museum har bortforpagtet sin café, men vælger at opsige forpagteren og selv drive caféen. Dette museum vil fremadrettet opnå et betydeligt større momsfradrag, end det tidligere har haft.

God sommer og pas på momsen derude!

P.S. Hvis I har forslag til emner, som I kunne tænke jer at høre lidt om – og det behøver ikke at være om moms og afgifter – så er I meget velkomne til at skrive eller ringe til mig, og så vil jeg forsøge at få de ønskede emner flettet ind i en af de kommende klummer.

November 2016: Museer skal også overholde persondataforordningen – sådan kommer du i gang 

Note fra Elsebeth Hjortshøj Rasmussen: Denne klumme bryder traditionen med at handle om moms og afgifter, og det kan også være, at nogen af de kommende klummer vil gøre det. Jeg har nemlig valgt at bede en af mine gode kolleger, advokat Jacob Naur fra advokatfirmaet Hjulmand Kaptain, om at skrive om et aktuelt emne; nærmere bestemt persondataforordningen. En forordning, som også vil få betydning for museerne. Hvis I efter at have læst klummen har spørgsmål hertil, vil Jacob Naur kunne besvare dem. Hans kontaktdata er: direkte 72211781 / mobil 2283 0516 / mail-adresse: jna@70151000.dk

Jeg indrømmer, at læsning om persondataforordninger eller moms og afgifter for den sags skyld næppe kan forbindes med hygge i denne mørke tid, men tænd et stearinlys og snup et glas rødvin eller gløgg sammen med læsningen, så går det nemmere. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Uanset om et museum er statsligt, kommunalt eller selvejende bør museet tage stilling til, hvilke arbejdsopgaver persondataforordningen afstedkommer allerede i dag. Skæringsdatoen er 25. maj 2018. Fra dette tidspunkt vil Datatilsynet kunne give meget høje bøder for overtrædelser. Samtidig vil museerne kunne blive ramt af erstatningskrav fra de registrerede. På nuværende tidspunkt bør museer derfor sikre sig, at man ved, hvilke persondata man ligger inde med, hvad de anvendes til, og hvad grundlaget for opbevaringen og anvendelsen er.

Af advokat Jacob Georg Naur

Baggrund
Der er efterhånden blevet sagt og skrevet meget om persondataforordningen. Den indeholder 99 artikler og ikke mindre end 173 betragtninger. Og fordi der er tale om en forordning og ikke et direktiv, trumfer den dansk lovgivning. Der er altså nok tekst at blive forvirret af og jura at blive frustreret over. Samtidig ser IT-eksperter først og fremmest en IT-opgave, mens jurister ser en juridisk, og konsulentbranchen taler om implementering - og sådan finder man søm, når man nu har en hammer.

Realiteten er dog, at persondataforordningen er skrevet på jura sprog, men skal oversættes til større eller mindre ændringer i arbejdsgange og IT-strukturen. Vi afventer Justitsministeriets endelige vurdering af forordningens betydning for de eksisterende regler, som formentlig kommer til foråret 2017. Under alle omstændigheder er der en række aktiviteter, som museerne gør klogt i at igangsætte allerede nu. Ellers kan man risikere ikke at nå at blive færdig til deadline, d. 25. maj 2018.

Reglerne
En personoplysning er al data eller viden, der kan henføres til en levende person (den registrerede). Der kan f.eks. være tale om en medarbejders navn, en abonnents identifikationsnummer, publikums lokaliseringsdata, kunders købshistorik eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. Oplysninger om afdøde personer er i dag omfattet af persondatalovens beskyttelse. Forordningen medtager imidlertid ikke afdødes oplysninger i sit beskyttelsesområde. Vi er dog berettigede til i Danmark at vedtage en særlov, således at denne type oplysninger fortsat vil nyde samme beskyttelse som i dag.

Hvad gør vi nu?
Hvis man ved, hvad man har af persondata i sine IT-systemer og fysiske arkiver er næste skridt at kortlægge, hvad man anvender dem til og hvilket grundlag, man gør det på. Der gælder nemlig en klar regel om, at al opbevaring og anvendelse af persondata skal have et grundlag. Grundlaget kan – helt overordnet skitseret – være enten lov, nødvendighed eller samtykke.

Rent metodisk bør museet således stille sig spørgsmålet, om man har lovhjemmel til anvendelsen af de givne persondata, og hvis ikke museet har det, om det er nødvendigt. At svare på disse spørgsmål er en ren juridisk vurdering, der er baseret på især Datatilsynets praksis. Hvis museet kommer frem til, at man ikke har lovhjemmel, og det heller ikke er nødvendigt, skal man indhente et samtykke fra den registrerede – hvis det er muligt. Et sådan samtykke skal leve op til en række oplysningskrav for at være gyldigt.

Find din databehandler
De fleste museer har udskilt opgaven med at drifte sine IT-systemer. En sådan løbende leverance af IT-drift, der indebærer persondatabehandling, udløser en pligt til at indgå en såkaldt databehandleraftale med IT-leverandøren. En sådan databehandleraftale skal indeholde en såkaldt instruks til databehandlerens persondatabehandling. Hele formålet med databehandleraftalen er således at sikre, at IT-leverandøren lever op til den række sikkerhedskrav, som ellers påhviler museet som dataansvarlig. Sikkerhedsniveauet, som skal iagttages af museet som dataansvarlig og dermed af IT-leverandøren som databehandler, afgøres af hvilke persondata, museet behandler.

Skal vi have en DPO/databeskyttelsesrådgiver?
Efter persondataforordningen er en ”offentlig myndighed eller et offentligt organ” forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver – eller såkaldt Data Protection Officer. Som landet ligger nu, er det ganske enkelt ikke til at vide, hvad der nærmere ligger i betegnelsen ”offentligt organ”, og hvorvidt museer vil være forpligtede til at ansætte eller uddanne en medarbejder i rollen som databeskyttelsesrådgiver eller ej. Databeskyttelsesrådgiveren kan også være ekstern. Afklaring på dette spørgsmål afventer Justitsministeriets arbejde.

Start med kortlægningen
Justitsministeriet er på nuværende tidspunkt ved at undersøge, hvilke danske love der skal skrives om eller præciseres i lyset af persondataforordningen. Svarene får vi formentlig i foråret 2017. Så bliver vi også klogere på, hvem der skal udpege en databeskyttelsesrådgiver. Men hvis man har taget sig tid til at gennemgå sine IT-systemer og registre og har svaret på de spørgsmål, som er beskrevet ovenfor, står man godt rustet til at få det sidste på plads, når vi kender den fulde rækkevidde af forordningens indvirkning på gældende persondatalovgivning. Og jo mere af dette arbejde museerne selv kan varetage, jo mindre ekstern bistand skal man købe.

Juni 2016: Moms og arkæologiske undersøgelser  

Den 1. april 2007 blev museers indtægter fra forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser momspligtige.

Når et museum opkræver en bygherre et vederlag for en udført undersøgelse, skal museet derfor opkræve moms af dette vederlag.

Hvis Kulturstyrelsen har bevilget bygherren et tilskud til delvis dækning af udgifterne til en undersøgelse, bliver tilskuddet af praktiske grunde udbetalt til det museum, der udfører undersøgelsen.

Museet skal anse tilskuddet som en a conto betaling fra bygherren for undersøgelsen.

Hvis vi forudsætter, at Kulturstyrelsen har godkendt et budget på 250.000 kr. inkl. moms (moms udgør 50.000 kr.), og bygherren har fået bevilget et tilskud på 40.000 kr. i forbindelse med undersøgelsen, skal museet beløbsmæssigt fakturere bygherren på følgende måde:

Undersøgelse                200.000 kr.
Moms                             50.000 kr.
Bevilget tilskud              40.000 kr.
Bygherrens betaling     210.000 kr.

I ovennævnte eksempel skal museet afregne 50.000 kr. i salgsmoms til SKAT af denne undersøgelse.

Ved beregningen af museets delvise momsfradragsprocent (”brøken”) skal museet huske, at det er de 200.000 kr., som skal indgå i beregningen, og ikke blot de 160.000 kr. Det giver museet en højere momsfradragsprocent og dermed retten til et større momsfradrag.

Museet har ret til fuldt momsfradrag af de udgifter, der direkte og udelukkende vedrører de momspligtige undersøgelser.

Ved mange arkæologiske undersøgelser skal bygherren imidlertid ikke betale for undersøgelserne, men udgifterne afholdes af kulturministeren, jf. museumslovens § 27, stk. 5.

Hvis et museum får bevilget et beløb fra Kulturstyrelsen til en sådan undersøgelse, vil det eventuelt fremgå af Kulturstyrelsens bevillingsbrev, at beløbet er inkl. moms. Selv om beløbet er anført som ”inkl. moms”, skal museet efter min vurdering ikke afregne salgsmoms til SKAT af dette beløb.

Museet vil efter min vurdering heller ikke have ret til momsfradrag af de udgifter, der direkte og udelukkende vedrører undersøgelserne omfattet af museumslovens § 27, stk. 5, medmindre museet opnår momspligtige indtægter i forbindelse med undersøgelserne, f.eks. momspligtige sponsorindtægter. I så fald bør museet have ret til delvist momsfradrag af udgifterne. De momspligtige sponsorindtægter kan f.eks. komme fra leverandører, som betaler museet for at få markedsført deres navne i forbindelse med undersøgelserne.

Der findes kun en meget sparsom momspraksis på ovennævnte område, og museet kan derfor overveje at anmode SKAT om et bindende svar for at få sikkerhed for, at museet håndterer momsen korrekt i forbindelse med disse undersøgelser.

Jeg ønsker jer alle en god sommer. 

Juni 2015: Momskompensation - reminder - fristen er 1. juli  

Jeg har tidligere beskrevet museers muligheder for at blive omfattet af ordningen for momskompensation.

For de museer, som er blevet godkendt af SKAT (efter ligningslovens § 8 A), er fristen for ansøgning om momskompensation for 2014 den 1. juli 2015. Ansøgningen skal være modtaget hos SKAT senest den 1. juli.

Ansøgningen om momskompensation skal sendes/mailes til SKAT via en særlig ansøgningsblanket, som kan findes på SKATs hjemmeside (Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og foreninger godkendt i henhold til Ligningslovens §8A og §12 stk. 3)

Den skal være vedlagt en erklæring fra en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor.

Da der er fastsat et loft over de samlede udbetalinger i henhold til ordningen for momskompensation (for 2014 er puljen på ca. 159 mio. kr.), kan det enkelte museum ikke selv beregne, hvor meget det får udbetalt i momskompensation for 2014. Det ansøgte beløb er således ikke lig med det udbetalte beløb, idet der sker en forholdsmæssig fordeling af puljen blandt ansøgerne. For 2013 fik ansøgerne eksempelvis udbetalt cirka 35 % af de ansøgte beløb. 

Juni 2015: Nyt igen igen i forhold til momskompensationsordningen 

Så får I lige en enkelt klumme mere om momskompensationsordningen, for der er endnu engang sket ændringer på området. 

Hvad betyder ændringerne så for de museer, som endnu ikke er godkendte efter ligningslovens § 8 A (se ”klumme 1”, nederst på denne side, vedrørende de tidligere kriterier for at blive godkendt efter ligningslovens § 8 A)?

Fra 2014 skal et museum opfylde følgende betingelser for at kunne blive godkendt efter ligningslovens § 8 A:

  • Antallet af gavegivere skal overstige 100 personer pr. år. Museet skal dermed som minimum have 101 gavegivere hvert år, hvis museet fortsat skal være omfattet af momskompensationsordningen
  • Den enkelte gavegiver skal i løbet af året samlet have ydet en gave på minimum 200 kr. til det pågældende museum

Museer, der er organiserede som foreninger, skal herudover (og der er ikke sket ændringer på dette område) have flere end 300 kontingentbetalende medlemmer for at blive godkendt.

Har ændringerne også indflydelse på de museer, som allerede er godkendte efter ligningslovens § 8 A?

Ja, det har de. For de museer, som allerede er godkendte, stilles der også krav om, at de har minimum 101 gavegivere årligt, og de enkelte gavegivere som minimum giver 200 kr. årligt. SKAT vil derfor tilbagekalde godkendelserne – med virkning fra den 1. januar 2015 - hvis de godkendte museer ikke inden den 1. oktober 2014 indsender dokumentation til SKAT for, at ovennævnte betingelser er opfyldt. Foreninger skal også inden den 1. oktober 2014 indsende dokumentation for, at de har minimum 300 kontingentbetalende medlemmer.

Reglerne er klart blevet skærpede, således at færre museer (og andre almennyttige og velgørende institutioner) fremover vil kunne blive godkendt efter ligningslovens § 8 A, og mange vil ikke kunne opretholde deres godkendelser. Det har også været målet med ændringerne.

Juni 2014: Ændringer i momskompensationsordningen 

I min sidste klumme (se herunder på siden) beskrev jeg den såkaldte momskompensationsordning, som hovedparten af ODM’s medlemmer kan blive omfattet af. Jeg fortalte her, at museer kunne blive kompenseret for (få refunderet) en del af den moms, som de ikke kunne få fradrag for (få refunderet) via deres momsangivelser. Nu er reglerne om momskompensation blevet lavet om, og hvad betyder det så for ODM’s medlemmer?

Museer skal fortsat være godkendt efter ligningslovens § 8 A, hvis de skal have ret til at blive omfattet af momskompensationsordningen. Disse regler har ikke ændret sig. Jeg henviser til min forrige klumme, hvor jeg beskriver, hvordan et museum bliver godkendt efter ligningslovens § 8 A.
Beregningsmetoden er derimod ændret, således at momskompensationen for et år nu beregnes som:

museets samlede udgifter til købsmoms
- museets momsfradrag via momsangivelserne
- museets godtgørelse af udgifter til moms i udlandet
= museets nettoudgifter til købsmoms
x
museets egenfinansieringsgrad (se hvordan den beregnes i min forrige klumme)
= det beløb, som museet kan søge om få kompensation for

Med de nye regler kan museet imidlertid ikke være sikker på at få det ansøgte beløb, da der også er indført et loft over de samlede udbetalinger fra momskompensationsordningen. For 2014 er loftet 156 mio. kr. Dette beløb skal fordeles proportionalt mellem de ansøgte beløb, hvis summen af de ansøgte beløb er større end 156 mio. kr. Jeg skriver ”hvis”, men det er så godt som sikkert, at  summen af de ansøgte beløb vil overstige loftet.
Det enkelte museum kan således ikke længere beregne det beløb, som museet er  berettiget til at få i momskompensation, da der er kommet et loft over de samlede udbetalinger fra ordningen. De nye regler er ændret med virkning fra 1. januar 2014, således at museers ansøgning om momskompensation for 2013 også er omfattet af de nye regler.

Husk at fristen for ansøgning om momskompensation for 2013 er den 1. juli 2014.

April 2013: Momskompensationsordningen - hvad går den ud på, og er der penge i den til jeres museum?  

Momskompensationsordningen gælder for fonde, foreninger og institutioner m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3. Jeg vender senere tilbage til, hvordan man bliver godkendt.

For et godkendt museum betyder momskompensationsordningen, at museet kan blive kompenseret for (få refunderet) en del af den moms, som museet ikke kan få fradrag for (få refunderet) via sin momsangivelse. Der kan kun kompenseres for stigningen (differencen) i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004, og der kompenseres med en andel af denne stigning svarende til museets såkaldte egenfinansieringsgrad (se afsnittet nedenfor). Hvis museet ikke eksisterede i 2004 eller ikke var godkendt i dette år, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag.

Egenfinansieringsgraden er museets privat indsamlede midler i forhold til museets samlede indtægter. Som privat indsamlede midler anses bl.a. medlemskontingenter, bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser eller lignende og indtægter fra arv. Jo bedre et museum er til at skaffe sådanne indtægter, jo større bliver egenfinansieringsgraden, og jo større momskompensation kan museet opnå.

Lad mig give et eksempel, som forhåbentligt kan bidrage til at forstå denne lidt snørklede ordning:

  • Et godkendt museum har i 2004 haft udgifter til moms på 600.000 kr.
  • I 2012 har museet (før momsfradrag via museets momsangivelse) haft udgifter til moms på 1.100.000 kr.
  • I 2012 har museet fået et momsfradrag (fået refusion) på 300.000 kr. af ovennævnte 1.100.000 kr. via museets momsangivelse Stigningen i udgifter til købsmoms fra 2004 til 2012 udgør hermed 200.000 kr.
  • Museets egenfinansieringsgrad for 2012 er 30 % Museets ret til momskompensation udgør for 2012 dermed 60.000 kr.

Men hvordan bliver et museum så godkendt efter ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3? Hvilke krav skal museet opfylde for at opnå momskompensation?

Museet skal være til gavn for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000 (hvilket intet har med besøgstallet at gøre). Antallet af gavegivere skal gennemsnitligt udgøre minimum 100 hvert år målt over en 3 årig periode (og et gavebeløb på 1 kr. fra hver gavegiver er tilstrækkeligt), og hvis museet er en forening, kræves der yderligere, at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 300.

Hvis museet kan opfylde disse kriterier, kan det ansøge SKAT om at blive godkendt efter ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3. Imødekommer SKAT ansøgningen, er museet omfattet af retten til momskompensation og kan søge SKAT om at få udbetalt det beregnede kompensationsbeløb. Det skal ske på en særlig blanket, og ansøgningsfristen er den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som museet søger kompensationen for. Det vil sige, at fristen for ansøgning om momskompensation for 2013, er den 1. juli 2014.

Hvis museet skal opnå momskompensation for 2013, kræver det, at museet er blevet godkendt af SKAT inden den 1. oktober 2013.

Jeg indrømmer, at ordningen kan lyde noget bøvlet at komme i gang med, men det er slet ikke så slemt, og for flere museer kan der være en betydelig økonomisk gevinst ved at anvende den.

Publiceret:
26/08/2013

Om Elsebeth Hjortshøj Rasmussen

Elsebeth har arbejdet med moms og afgifter som sit specialeområde i 35 år - hos SKAT, revisions- og rådgivningsfirmaer og i de senere år som advokat.

Hejm Vilsgaard Advokater

Kontakt Elsebeth Hjortshøj Rasmussen

Har du spørgsmål til klummen, er du velkommen til at kontakte Elsebeth Hjortshøj Rasmussen:

Mobil: 6144 0700
Mail: ehr@hvlaw.dk