Alsidig kursussekretær til ODM

Ansøgningsfrist: 07-06-2021

Du tager imod vores kursister og samarbejdspartnere med et smil, er skarp som tovholder på vores kurser, servicerer vores undervisere og løser de administrative opgaver med omhu.

Organisationen Danske Museer, ODM, er museernes interesseorganisation. ODM har 170 museer, besøgscentre og konserveringsenheder som medlemmer.

Du bliver ansat i vores efteruddannelsesenhed, som består af to personer samt et netværk af undervisere og rådgivere. Du skal trives i en lille organisation. Nogle dage er travle med mange gæster i huset, mens andre dage er mere rolige. Arbejdet er jævnt fordelt mellem kundeservice/-kontakt, praktisk arbejde og administrative opgaver.

Arbejdsopgaver

  • Være praktisk koordinator ved kurser, arrangementer og læringsaktiviteter i vores lokaler i Vartov samt online på Zoom.
  • Hjælpe med administration af kurser, eksempelvis udsende information til deltagere, følge op på budgetter og udføre evalueringer.
  • Klargøre kursuslokaler, herunder lave kaffe, opsætte pc’er og rydde af.
  • Servicere vores undervisere ved åbne og interne aktiviteter, herunder booke lokaler, forplejning, rejser, kopiere og styre kalendere.
  • Modtage gæster og være en god vært.
  • Forestå udlejning af kursuslokaler.
  • Deltage i den daglig drift af ODM’s sekretariat.

Kompetencer

  • Du har flair for kundebetjening. Dit servicegen er stort, og du forstår at sætte vores gæster i centrum.
  • Du arbejder selvstændigt, er forudseende og fleksibel.
  • Du er punktlig og struktureret.
  • Du er god til at betjene en pc og vant til at være tovholder på online aktiviteter. Du har erfaring med MS Office (Word, Excel, Outlook, PowerPoint), Zoom, Teams og opdatering af hjemmesider.
  • Du er velformuleret på dansk og engelsk.

Arbejdstid mandag-torsdag ca. 8:30-16:00, fredag ca. 8.30-15.30, 37 timer/uge. Arbejdssted: Københavns centrum. Dertil få dage rundt omkring i Danmark.

Sådan kan dine arbejdsdage se ud

Start hurtigst muligt.

Er jobbet lige dig?
Send din ansøgning til administrativ koordinator Lene Larsen på ll@dkmuseer.dk senest den 7. juni 2021. Samtaler afholdes løbende.

 

Publiceret:
10/05/2021