Arbejdsmiljø- og HR-chef til Museum Sydøstdanmark

Ansøgningsfrist: 20-09-2023

Museum Sydøstdanmark søger en Arbejdsmiljø- og HR-chef, der brænder for at arbejde med arbejdsmiljø, trivselsindsatser og kompetenceudvikling. Du skal sikre såvel effektive basis HR-processer som nødvendige arbejdsmiljø- og HR-udviklingstiltag, der medvirker til, at ledere og medarbejdere har optimale betingelser for at præstere og levere resultater.

Som Arbejdsmiljø- og HR-chef har du ansvar for at sikre trivsel og godt arbejdsmiljø i Museum Sydøstdanmark samt at drive og udvikle HR-arbejdet. Du fungerer som strategisk rådgiver og sparringspartner for museets ledelse omkring personalemæssige forhold, ressourcer samt organisatoriske og personalemæssige forandringer og udviklingstiltag.

Du vil stå i spidsen for en ny HR-enhed, som skal sikre udviklingstiltag inden for arbejdsmiljø, trivsel og kompetenceudvikling samt effektive HR- og lønprocesser.

Som leder af enheden bliver du en del af Museum Sydøstdanmarks ledelse og refererer til direktøren, og du vil have din daglige gang på Holmegaard Værk/Danmarks Borgcenter. Hertil vil der løbende være dage, som tilbringes ude på museets afdelinger, hvor du vil indgå i et samarbejde med den lokale ledelse og de forskellige faggrupper om faciliteringen af et forløb eller indsats.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Strategisk sparringspartner til direktion og ledelse for arbejdsmiljø- og HR-området
  • Overordnet ledelse af HR og løn
  • Overordnet ledelse af Team Publikum
  • Sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Sikre velfungerende og aktivt arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg
  • Sikre, at lovgivningen overholdes inden for såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø
  • Sikre gennemførelse af- og opfølgning på APV og medarbejderudviklingssamtaler
  • Fastlægge strategi for rekruttering, ansættelser og udvikling af medarbejdere
  • Udvikle, implementere og håndhæve politikker på HR-området
  • Ansvarlig for medarbejderes løn- og ansættelsesvilkår samt overenskomstforhandlinger
  • Tage del i større forandringer eller omorganiseringer i virksomheden
  • Sikre overholdelse af GDPR- samt whistleblower-lovgivningen

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, (f.eks. sociologi, statskundskab eller politik og administration) med HR-faglig profil og/eller efteruddannelse inden for HR/arbejdsmiljø
  • har erfaring med HR/ledelse i større virksomhed
  • har konkret erfaring med at drive processer inden for arbejdsmiljø- og trivselsfremmende indsatser for både medarbejdere og ledere
  • kan udvikle og optimere politikker inden for arbejdsmiljø- og HR-området samt implementere og håndhæve disse
  • kan udbrede og implementere koncepter, såsom medarbejderprofilering og samarbejdsværktøjer
  • kan facilitere og følge op på kompetenceudviklingsforløb for medarbejdergrupper
  • kan understøtte ledere med HR-værktøjer ved kultur- og forandringsprocesser i medarbejdergrupper
  • har gode kommunikationsevner, gennemslagskraft og forstår at formidle information

Vi tilbyder:

  • En stilling hvor arbejdsmiljø, HR-faglighed og ledelsesstøtte er i fokus
  • Mulighed for at blive chef for en nyetableret enhed og præge opbygning og indretning heraf
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og mulighed for at forme struktur og indhold i stillingen
  • En varieret hverdag med et tæt samarbejde med de forskellige afdelinger og ledere på Museum Sydøstdanmark
  • Fagligt dygtige kollegaer, der hilser et styrket fokus på arbejdsmiljø- og HR-relaterede indsatser velkomment
  • Arbejde på et af Danmarks største og mest innovative museum, der med tre attraktioner og tre lokale museer tiltrækker over 250.000 besøgende
  • Indtrædelse i en dedikeret chefgruppe og sammen lede 150 medarbejdere
  • Fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge inkl. frokost

Vi indkalder til samtaler i september med forventet opstart 1. november.

Stillingen søges via “Ansøg”-knappen nederst, og ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt evt. relevante bilag skal være os i hænde senest den 20. september 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Keld Møller Hansen på telefon 2371 4008.

Du kan læse mere om Museum Sydøstdanmark på www.museerne.dk.

Søg stillingen

Publiceret:
04/09/2023