Ansøgningsfrist: 16-05-2023
Kan du gøre Kronborgs historie levende og give gæsterne en særlig oplevelse?
Så er det dig, vi søger! Vi har store ambitioner og er i fuld gang med at udvikle Kronborg Slot til en oplevelse i verdensklasse, hvor gæsterne gennem levendegørelse og deltagelse bliver en del af slottets eventyrlige historie. Når gæsterne kommer på Kronborg, skal de inviteres med på en rejse, hvor vi sammen går på opdagelse i slottets historie og kommer så tæt på de historiske begivenheder og personer, at de kommer til at stå lyslevende foran os.
Som billet- og butiksmedarbejder spænder dine opgaver vidt. Vi søger derfor kandidater, der ikke er bange for at springe til og hjælpe, når det er nødvendigt for at sikre det gnidningsfri besøg. På Kronborg prioriterer vi den gode publikumsservice højt og forventer af dig, at du har samme indstilling og tilgang til dit job. Du er derfor god til at læse gæsterne og situationen, du er i, og giver dem, hvad de har brug for og gerne også lige det ekstra, de ikke forventede. Du får energi af at være i kontakt med mange mennesker og brænder for at yde god service.
Arbejdsopgaver
De primære arbejdsopgaver er:
- Ekspedition af slotsbutikkernes kunder
- Salg af billetter og omvisninger
- Daglige rutiner så som kasseopgørelse, varemodtagelse og prismærkning
- Oprydning og vareopfyldning fra fjernlagre
- Servicering og vejledning af besøgende gæster
I vores gæsters øjne er du Kronborg, så du skal sætte dig ind i slottet historie, myter, arkitektur og genstande. Du skal vide, hvad slottet kan byde på, hvad enten du modtager gæsterne i billetsalget, butikken eller i porten.
Kvalifikationer
Der vil blive lagt vægt på at du:
- Har solid butikserfaring via personligt salg
- Kan lide at sælge og evner at give god kundeservice
- Taler ubesværet dansk og engelsk og gerne andre sprog som svensk og tysk
- Har gode IT-færdigheder
- Både kan arbejde selvstændigt og i teams
- Er systematisk, engageret og udadvendt og kan bevare overblikket i travle perioder
- Er fleksibel og serviceminded
- Er historisk interesseret og trives med at være et ansigt udadtil
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger billet- og butiksmedarbejdere til både fastansættelse og til tidsbegrænsede stillinger til vores travle sommersæson 2023.
Følgende stillinger ønskes besat:
- 1 stilling til fastansættelse med virkning fra den 1. juni 2023. Arbejdstiden er 5 timer pr. uge
- 5 stillinger, der er tidsbegrænsede til perioden 1. juni 2023 – 31. august 2023. Arbejdstiden er gennemsnitlig 20 timer pr. uge.
Der vil være mulighed for at få flere timer i højsæsonen. Arbejdstiden placeres på alle ugens dage i tidrummet kl. 9.00 – 18.00 med fri hver anden weekend.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverens-komst samt Organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk og skal være museet i hænde senest tirsdag den 16. maj 2023.
Yderligere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til butiksleder Frank Mail på telefon 4120 6645 eller mail: frank.mail@natmus.dk
Oplysninger om Kronborg Slot findes på www.kronborg.dk
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk
Søg stillingen her