Butiksmedarbejdere til Nationalmuseet

Butiksmedarbejdere til museumsbutikkerne i sommersæsonen 2022

Ansøgningsfrist: 30-05-2022

Nationalmuseet søger medarbejdere til butikkerne og billetsalget på henholdsvis Nationalmuseet (Nationalmuseet København), Krigsmuseet og Frihedsmuseet. Vi søger;

  • En stilling på 25 timer ugentligt til sommersæsonen 2022. Stillingen er tidsbegrænset til perioden 1. juli 2022 til 31. august 2022.
  • 2 varige stillinger med varierende timetal afhængig af sæson (5 timer ugentligt i juni 2022, 25 timer ugentligt i juli og august 2022. Herefter 5 timer ugentligt (primært weekendarbejde))

Arbejdsopgaver

De primære arbejdsopgaver er:

  • Ekspedition af butikkernes kunder
  • Salg af billetter og information af gæsterne om aktiviteter
  • Daglige rutiner, så som kasseopgørelse, varemodtagelse og prismærkning
  • Oprydning og vareopfyldning fra fjernlagre

Kvalifikationer

Der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Har butikserfaring via personligt salg
  • Kan lide at sælge og evner at give god kundeservice
  • Taler flydende dansk samt behersker engelsk på samtaleniveau og gerne har kendskab til andre sprog
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i team-arbejde
  • Er systematisk, engageret og udadvendt og kan bevare overblikket i travle perioder
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Er historisk interesseret og trives med at være et ansigt udadtil

Butiksarbejde kan til tider være fysisk krævende, da du står og går meget i løbet af en dag. Der kan også i perioder komme store vareleveringer, som kræver fysisk håndtering som løft, flytning og udpakning. Dagene kan være meget travle og det vil være vigtigt, at du kan holde hovedet koldt og prioritere dine opgaver rigtigt. Nationalmuseets besøgssteder har hver deres historie og det samme har butikkerne, så det vil forventes, at du kan sætte dig ind i de forskellige besøgssteders historie og varesortiment.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden placeres på alle ugens dage i tidrummet kl. 9.30 – 20.00 med arbejde hver anden eller tredje weekend.

Du vil blive tilknyttet en fast lokation, og primært arbejde der, men du bliver lært op til at arbejde på alle lokationer, og skal forvente at arbejde på alle lokationer, hvis der er behov for det.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Du bedes skrive i ansøgningen, om du er interesseret i sæsonstillingen og/eller i en af de varige stillinger på 5 timer ugentligt.  
Ansøgningen skal sendes via museets elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest mandag den 30. maj 2022.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos butiksleder Rikke Refsbæk Lundemark på rikke.refsbaek@natmus.dk eller 4120 6831.


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen her

Publiceret:
15/05/2022