De Kulturhistoriske Museer i Holstebro søger arkæologer

Ansøgningsfrist: 15-07-2022

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro skal i gang med en større arkæologisk udgravning samt flere mindre projekter, og vi søger derfor arkæologer til vores udgravningsteam med ansættelse snarest muligt.

Vi forventer, at du:

  • som minimum har en bachelorgrad i arkæologi
  • er udadvendt og samarbejdsorienteret
  • kan bidrage til en god dialog med dine fagkolleger
  • kan lide at arbejde projektorienteret
  • kan prioritere og løse løbende opgaver
  • er fleksibel
  • har kørekort niveau B

Vi vil gerne have, at du har (stor) erfaring:

  • med arkæologiske feltundersøgelser
  • med prøveudtagelse til naturvidenskabelige undersøgelser
  • med GPS, GIS (MapInfo og Q-GIS) og digital registrering (MUD)

Men det er også helt i orden:

  • hvis, din erfaring er begrænset, når bare du er indstillet på at lære – Vi er vant til at lære fra os.

Om De Kulturhistoriske Museer i Holstebro

Holstebro Museum, Frilandsmuseet Hjerl Hede og Strandingsmuseum St. George er samlet i én organisation under navnet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro (DKM).

Arkæologien i DKM er organiseret i et stort og velfungerende Team Myndighed, der pt består af 9 arkæologer. Vi dækker terrestrisk arkæologi for Holstebro, Lemvig og Struer kommuner og marinarkæologi for det meste af Nordsøen. DKM har desuden tilsynsopgaven for Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Viborg kommuner, og vi er hjemsted for Center for Luftfotoarkæologi.

Du kan læse mere om De Kulturhistoriske Museer i Holstebro her: www.kulmus.dk

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 t/u. Der er tale om en 6-måneders ansættelse med mulighed for forlængelse. Løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Yderligere oplysninger:

Fås ved henvendelse til teamleder Mette Klingenberg på 2118 7968 eller mk@kulmus.dk.

Send din ansøgning og CV til mk@kulmus.dk senest fredag den 15. juli 2022.

Ansættelsessamtaler/ansættelse sker snarest herefter.

Publiceret:
20/06/2022