Ansøgningsfrist: 22-05-2022
Har du lyst til at arbejde med kulturarv på et stort lokalt museum? Og har du lyst til at prøve kræfter med museets enestående samling af genstande og den historie, der ligger bag? Er du nysgerrig efter at lære mere om arbejdet på et museum, og alt det der ligger bag – som registrering og magasinering? Har du mod på at arbejde tværfagligt og er du systematisk og har gode samarbejdsevner, så er du måske Museum Østjyllands nye studentermedhjælper. Du bliver tilknyttet museets registreringsteam men vil komme til at samarbejde med museets øvrige afdelinger.
Dine primære opgaver vil være:
- Samlingsarbejde herunder registrering af genstande
- Historisk informationssøgning til genstandsregistreringen
- Udflytning af dele af samlingen til museets fællesmagasin
- Besvarelse af faglige forespørgsler
- Deltagelse i det praktiske arbejde omkring museets udstillingsarbejde
Men andre opgaver på museet kan også komme på tale f.eks. kan du blive involveret i museets formidlingsarbejde og kan bla. få mulighed for at skrive en artikel til museets årbog
Om dig
- Du er på 2. eller 3. år af dit arkæologi- eller historiestudie
- Du læser muligvis museologi/museal kommunikation som sidefag
- Du arbejder systematisk og følger opgaven til dørs
- Du er ikke bange for nye opgaver og kan lide skiftende arbejdsopgaver
- Du er åben og imødekommende
- Du kan lide at møde nye mennesker
- Du bliver ikke slået af pinden af rutineprægede opgaver
Vi tilbyder:
- Viden og ansvar inden for samlingsarbejde
- Viden om kulturarv/museumsgenstande
- Viden og ansvar for servicering af museets brugere, forskere og frivillige
- Udstillingserfaring
- Formidlingserfaring
- Kursus i registreringssystemerne bl.a. SARA
- Kursus i håndtering af genstande
- Tværfagligt samarbejde
- Mulighed for deltagelse i mindre arkæologiske udgravninger, hvis du er arkæolog.
Arbejdssted og arbejdstid
Du får arbejdssted i Randers. Arbejdstiden er fleksibel, ca. 8 timer ugentligt efter aftale.
Tiltrædelse snarest muligt.
Om Museum Østjylland
Med sine godt 70 medarbejdere er Museum Østjylland et af Danmarks største lokalhistoriske museer. Museet har afdelinger i Randers, Ebeltoft og Grenaa og havde 180.000 gæster sidste år. Læs mere
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 22.5
Har du spørgsmål til stillingen eller til Museum Østjylland kan du kontakte Frede Jensen på 2484 1572.