Formidlings- og læringschef til Kongernes Samling

Ansøgningsfrist: 27-10-2023

Har du lyst til at gå forrest i arbejdet med nye måder at tænke læring og formidling i museet – med udgangspunkt i en af landets mest fantastiske samlinger og tre lokationer, som der lige nu er fuld turbo på?

Kongernes Samling søger en Formidlings- og læringschef, som har mod på og lyst til at arbejde med udviklingen og ledelsen af hele vores formidlings- og læringsportefølje på Koldinghus.

Som Formidlings- og læringschef bliver din vigtigste rolle at give børn, unge og familier en stemme og muligheden for at føle sig hjemme, inddraget, hørt, set og involveret. Det gælder både i udbuddet af læringsforløb, skoleundervisning, workshops, oplæring og supervision af undervisere og rundvisere – men også i ferieaktiviteter, Koldinghus’ historiske tekstilværksted, udstillinger og alt andet vi gør.

Vores pædagogiske profil er forankret i en overbevisning om, at læring opstår ved at tage udgangspunkt i den enkeltes livsverden og gennem ligeværdig dialog. Vores mål er at give alle mod på og lyst til at gå på opdagelse i monarkiets historie, sætte deres egen historie spil og få en forståelse for, hvilken historie vi er rundet af.

Formidlings- og læringschefen indgår som en af to ledere i museets Formidlings- og læringsafdeling og refererer til Chefen for Udstillinger, Forskning og Formidling samt Daglig leder af Koldinghus. Det er vigtigt, at du har lyst til at nytænke og videreudvikle afdelingen på Koldinghus i tæt dialog med både din leder, nærmeste medarbejdere og kollega. Derudover er det essentielt, at du har lyst til at gå forrest, at tænke ud af boksen og hele tiden kvalificere vores formidling og læringstiltag i al sin bredde samt at understøtte medarbejdere, uddelegere og prioritere opgaver og udviklingsprojekter løbende.

Hvad forventer vi?

  • At du er en stærk leder med evne til at omsætte ideer til praksis samt at involvere og motivere medarbejdere så de føler sig set, hørt og inkluderet.
  • At du er historisk interesseret og kan omsætte historiske fakta til fantasifulde møder med børn og voksne.
  • At du har erfaring med udvikling og afvikling af undervisning i eksterne læringsmiljøer.
  • At du har fremragende samarbejdsevner, er selvstændig, idérig og foretagsom.
  • At du er en virkelig dygtig formidler med et godt overblik og øje for detaljer – også i pressede situationer.
  • At du er kreativt tænkende, opsøgende og god til at fungere i alsidige funktioner og situationer, samt kan operere med et længere udsyn for øje samtidig med at du handler i det daglige.
  • At du ser muligheder i samarbejde på tværs af afdelinger og er en god netværker.

Hvad tilbyder vi?

  • Et udfordrende og inspirerende miljø med højt til loftet og mange alsidige opgaver.
  • Rig mulighed for selv at forme og videreudvikle din afdeling.
  • En central plads i en spændende organisation i fuld udvikling.
  • Samarbejde med Skoletjenesten Kolding.

Arbejdspladsen vil i det daglige være på Koldinghus, men der må forventes lejlighedsvise dage på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Arbejdstiden udgør 37 timer.

Løn efter kvalifikationer. Straffe- samt børneattest skal forevises ved ansættelse og der foreligger krav om sikkerhedsgodkendelse. Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest muligt.

Ansøgning og CV uploades via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: fredag d. 27. oktober kl. 12. Samtaler forventes afholdt ultimo uge 44.

Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig hos Chef for Udstillinger, Forskning og Formidling Laura Liv Weikop på mail: llw@kosa.dk.

Søg stillingen

Publiceret:
12/10/2023